
Du kan nu låne flere netlydbøger, e-bøger og film
Det digitale bibliotek giver adgang til bl.a. e-bøger, netlydbøger og film, der alle kan lånes og streames hjemmefra - blot du har internetadgang, er bosat i Gentofte Kommune og indmeldt som låner på et af Gentoftes seks biblioteker.
eReolen og eReolen Go
eReolen er bibliotekernes tilbud om e-bøger og lydbøger.
eReolen Go er en selvstændig side under eReolen, der indeholder alle børnematerialer fra eReolen, og hvor der formidles særligt til børn og unge i alderen 7-14 år. eReolen Go indeholder også mulighed for at give skolebørn mulighed for at logge ind med UNI-Login.
På eReolen og eReolen Go kan man nu låne i alt 20 e-bøger og 20 netlydbøger pr. person pr. måned, og du kan reservere op til 3 materialer på samme tid.
eReolen Global
På eReolen Global kan du låne bøger på andre sprog end dansk. Her kan man låne 2 e-bøger eller netlydbøger ad gangen i 21 dage.
Husk at man kan aflevere sit lån på eReolen Global, når man har læst sin bog – og på den måde låne nye materialer inden de 21 dage er gået.
Inspiration til eReolen
Du finder inspiration til eReolen her, inspiration til eReolen Go her og inspiration eReolen Global her.
Filmstriben
På Filmstriben har man nu mulighed for at streame i alt 14 udlån pr. person pr. måned - i stedet for det tidligere max på 10 udlån.
Inspiration til Filmstriben
Find inspiration til, hvilke film du kan se blandt bibliotekets egne anbefalinger: De bedste på Filmstriben.
Leder du efter film til børn på Filmstriben, så klik her.
Hvem kan låne?
Du skal bo i Gentofte Kommune og være registreret som låner på Gentofte Bibliotekerne for at låne materialer på eReolen og Filmstriben gennem Gentofte Bibliotekerne.