Husk dine læste bøger med appen

20.11.20
Med ny version af appen kan du nu lave en liste over bøger du har læst.

En funktion, som længe har været et ønske hos rigtig mange brugere, er nu blevet en mulighed i appen Biblioteket. Du kan nu gemme din lånehistorik - så kan du holde overblik over dine tidligere lån og og få mere personligt indhold i appen.

For at kunne bruge funktionen kræver det, at du har den nyeste version af appen (version 3.2.0) og at du accepterer de nye vilkår omkring dataopsamling første gang du åbner den. Når du har sagt ja til dataopsamling, vil dine lån fremover blive samlet på en liste, 'Lånehistorik'.

Du kan også selv tilføje tidligere læste bøger: Når du har trykket dig ind på en bog i appen, tryk da på de 3 prikker i øverste højre hjørne af skærmen, og vælg 'Tilføj til lånehistorik' (se illustrationer nedenfor).

Du finder Lånehistorik på 'Min side'.

Se mere information om Bibliotekets app

Tryk på de tre prikker øverst til højre.

Tryk 'Tilføj til lånehistorik'.

Find din lånehistorik på 'Min side'.

Her ser du Lånehistorik.

Nederst i højre hjørne ser du versionsnummeret, som er version 3.2.0.