Torrey Peters og bogen Detransition Baby

Luk verden ind: Live-stream med Torrey Peters

Se med, når Sofie Ussing Olsen fra Fredensborg Bibliotekerne interviewer den amerikanske forfatter Torrey Peters om hendes prisvindende debutroman "Detransition, baby".

Under titlen "Luk verden ind" samarbejder vi på Gentofte Bibliotekerne med fire øvrige folkebiblioteker: Glostrup, Allerød, Lolland og Fredensborg om en række live-streaming arrangementer.

Vi live-streamer interviews med både danske og udenlandske forfattere og håber dermed at skabe nye måder at møde litteraturen for bibliotekets brugere. 

Torrey Peters: Detransition, baby

Første gang, vi live-streamer, er det fra Fredensborg Bibliotekerne, hvor litteraturformidler Sofie Ussing Olsen interviewer Torrey Peters, som fortæller om sin aktuelle roman Detransition, baby.

Romanen følger tre forskellige karakterer. Ames, der efter mange år som transkvinden, Amy, nu er "detransitioned" og identificerer sig som mand. Reese, der tidligere var kæreste med Amy inden Ames – og Katrina, der ved et uheld er blevet gravid med Ames, og samtidig er hans chef. Forvirret? Don't be.

Det er nemlig en fantastisk velskrevet og aktuel roman, som giver et nuanceret og reflekteret indblik i den virkelighed, der følger med dét at være transkønnet. Den er et frisk pust på den litterære scene og en tiltrængt vigtig stemme i forhold til kønsdebat og seksualitet.

Følg med på Facebook

Du kan følge med i live-streamingen hjemme fra sofaen, når vi interviewer Torrey Peters direkte fra New York. Du kan se samtalen live på Fredensborg Bibliotekernes website eller på vores fælles Facebook-side "Luk verden ind".

Det er onsdag 28. september kl. 19-19.45, hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål i kommentarfeltet. 

Livestream interviewet via Facebook

Se interviewet på Fredensborg Bibliotekernes website

 

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Materialer