
Biblioteket anbefaler 8 af de bedste film, der har redefineret gysergenren
Netop nu kan man i biograferne opleve 'The Lighthouse' , hvor vanvid, mytologi og drama er ingredienserne i en omgang velanmeldt isolations-horror.
Genrens nye succes skyldes ikke mindst en række spændende instruktører (Jordan Peele, Ari Aster og Robert Eggers), hvis mission ikke blot går ud på at skræmme livet af publikum med billige jumpscares. Nok har de søgt inspiration i genrens mesterværker, men kendetegnende er en alternativ og genreblandende tilgang med kunstneriske visioner og dybde, og de er ikke bange for at udforske underliggende temaer som f.eks. psykisk sygdom, voldsom sorg, paranoia og racisme.
Uhyggen, eller ubehaget om man vil, kommer snigende ved hjælp af urovækkende scener og plot-twists og kulminerer i neglebidende vanvid.
Rigtig gyselig fornøjelse,
Thomas,
bibliotekar på Gentofte Hovedbibliotek
Se film med Kultkælderen
Den første onsdag i måneden viser Kultkælderen film gravet op af undergrunden. Film, du ikke lige kan finde i biografen eller på streamingtjenesten.
Næste filmvisning er onsdag 4. marts kl. 16.50. Find alle datoer for forårets filmvisninger i Kultkælderen her.
Kom og se gamle klassikere og møgbeskidte bortgemte perler. Det er i kælderen på Gentoftegade Bibliotek.
Vil du vide mere om slimede kultklassikere? Så læs kultkælder-bibliotekarens top 6 over de største kultklassikere gennem tiderne.