Biblioteket anbefaler "Detroit" af Kathryn Bigelow
Personligt kendte jeg ikke ikke til denne historie om Detroit i en fem-dages undtagelsestilstand i den hede sommer i 1967, men faktisk er det den mest omfattende sag om civile uroligheder i USA i det 20. århundrede, indtil Rodney King-opstanden i Los Angeles i 1992.
Efter de fem dages optøjer var resultatet 43 dræbte, over 1000 sårede og over 2000 ødelagte bygninger. Opstanden skyldtes en årelang diskrimination af afroamerikanere i Detroit, der blev presset sammen i overbefolkede ghetto-områder på grund af nogle adskillelses-love. Dét kombineret med et dybt racistisk politikorps gjorde, at bægeret flød over.
I filmen befinder vi os i Detroit i juli 1967 i det afro-amerikanske kvarter, Virginia Park, hvor racespændingerne er ved at nå kogepunktet. Det hele starter under en en razzia af en smugkro uden alkoholbevilling. En forbipasserende kaster en flaske i politiets retning. Det starter en kædereaktion, og inden længe er byen i undtagelsestilstand. Militæret sættes ind i gaderne.
På det lurvede "Algiers Motel" går det helt galt. Her har doo wop-sangeren Larry og vennen Fred søgt tilflugt fra gadeoptøjerne. På et tidspunkt skyder en af hotellets andre gæster ud af sit vindue med en legetøjspistol. Løst
krudt, men en dum handling, for det overtændte politi opsnapper det og konkluderer, at en snigskytte må ligge på lur.
Politiet stormer stedet, tilbageholder flokken bestående af unge sorte mænd og to hvide kvinder. En konstellation der provokerer betjentene endnu mere. Herefter starter en uendelig helvedes-nat med brutale forhør, politivold, død og rædsel.
Skuespillet i det store ensemble-cast er overbevisende. Men én karakter er svær at glemme. Engelske Will Poulter spiller racistisk strisser med sadistiske tendenser og hans karakteristiske og ret så skræmmende babyface indvarsler hurtigt, at det her ender ikke godt.
Detroit er instrueret af Kathryn Bigelow, nok USA’s mest succesfulde kvindelige instruktør. Hun slog igennem i 2008 med den nervepirrende oscarvinder The Hurt Locker om mineryddere i Irak og fik sidenhen stor succes med Zero Dark Thirty fra 2012, der handler om jagten på Osama Bin Laden. Men faktisk har Bigelow instrueret film siden starten af 80'erne.
Om Kathryn Bigelow
Bigelow er kendt for at lave hårdkogte "mandefilm", der er fyldt til randen med vold og action. Nogle vil måske kalde hendes film følelseskolde, men det er tydeligt, at det er hendes primære mål at skildre virkelige begivenheder, så faktuelt korrekt som muligt.
F.eks. har Bigelow udfra årevis af massiv research nået frem til, at der i dén grad var racisme forbundet med politiets opførsel over for de unge afroamerikanere på Algiers Motel. Ifølge hende, kan den slags kun fortælles råt og maskulint og uden nogen former for empati.
Detroit varer varer næsten to en halv time og er ikke en film man ser for fornøjelsens skyld. Men en nødvendig en af slagsen, hvor man kommer tættere på at forstå USA’s tilsyneladende evigt aktuelle racekonflikt.
Af bibliotekar Thomas Kastberg, Gentofte Hovedbibliotek.