Biblioteket anbefaler: Film i regnbuefarver

12.08.22
Copenhagen Pride er i gang. Filmstriben har i den anledning samlet en stribe vigtige film i alle regnbuens farver - om køn, seksualitet og kærlighed. 

I det sydamerikanske drama ’En fantastisk kvinde’ bærer den transkønnede Marina sin identitet med stolthed, men da hendes elsker dør, truer det omgivende samfund med at knække hende. I ’Pride’ får du en rigtig britisk feel-good-film om en umage forsamling af bøsser og lesbiske, der under Gay Pride-marchen beslutter sig for at samle penge ind til de strejkende minearbejdere. 

’Misfits’ er betegnelsen for de unge homo- og transseksuelle teenagere i bibelbæltet Tulsa, Oklahoma. Dokumentarfilmen af samme navn er en film om at være sig selv, selvom det kan have store personlige omkostninger. I ’Eskimo Diva’ kæmper grønlandske Nuka også for at være den han er, som homoseksuel og drag queen. 

Se flere regnbuefilm på Filmstriben