Biblioteket anbefaler "Kaptajnen" af Robert Schwentke

Filmen foregår i Tyskland i april 1945, et par uger før krigens afslutning. Anarkismen hersker. Det tredje rige er på sammenbrudets rand og mange tyske soldater begynder at desertere og plyndre.

Én af dem er den 21-årige korporal Willi Herold. Han undslipper med nød og næppe en broget samling af soldater og bønder, der har sat sig for at udrydde landsforræderne, inden de overgiver sig til fjenden. Udmattet og sulten finder Herold en forulykket og forladt bil med et sæt tøj der har tilhørt en højtstående kaptajn. Han tager det på, og øver sig i at give ordrer. Han er god til at lyde som de officerer, han selv har lyttet til - og adlydt - under krigen.

En anden desertør, den rare, forhutlede Freytag, kommer til. Herold afprøver sit fupnummer på ham. Det virker og Freytag bliver Herolds adjudant og chauffør. De når frem til en kro, hvor de snyder sig til et tiltrængt måltid.
Da kroværten senere kommer trækkende med en tyv bliver det pludselig alvorligt og Herold må træde i karakter og tage rollen på bøddel på sig, for at opretholde illusionen. Han skyder tyven uden at blinke.

Herfra synes ingen vej tilbage. Herold tænder tydeligt på at have magt og blive adlydt, selvom frygten for at blive afsløret i starten stråler ud af ham. Men hurtigt transformerer han sig til kaptajn Herold. På deres videre færd møder de flere opportunistiske desertører. Herold overtaler dem til at slutte sig til ham, bl.a. ved at fortælle dem, at han har fået ordrer direkte fra Hitler om at få bugt med landsforræderne, en gang for alle. Dvs. de tidligere jagede bliver pludselig jægerne.

Inden længe har Herold og hans slæng overtaget en fangelejr for desertører og tyveknægte. Her indfører han den brutalitet, som Nazi-Tyskland blev berygtet for. Kynisk og nærmest sadistisk henrettes lejrens fanger. Den sidste snert af civilisation, moral og humanisme forlader Herold. Senere bombes lejren af de allierede styrker. Herold og hans slæng undslipper med nød og næppe og relokerer til en mindre by. Her fortsætter de deres sindssyge udskejelser lige indtil feltgendarmerne stormer byen og afslører Herolds bluffnummer.

Kaptajnen er instrueret af tyske Robert Schwentke som mest er kendt for at lave blockbuster-film som Flightplan, Red og Insurgent i Hollywood. Men nu er han vendt hjem og tydeligvis fået mere frie tøjler. Et rigtigt karrieretræk, for Kaptajnen er en af de mest interessante og provokerende tyske film om nazismen i lang tid.

Kunstnerisk set er den også en genistreg. Den er fotograferet i sort/hvid, og billedsiden er, på trods af brutaliteten, en æstetisk nydelse. Filmens stil er farceagtig, absurd og surrealistisk som vanviddet af vold tager til. Her minder den ikke så lidt om Francis Ford Coppolas mesterværk Dommedag nu. Skuespillet er også fremragende.

Kaptajnen er en film, der tager tid at fordøje. Dette er ikke underholdning. Det er et nødvendigt værk og endnu en forklaring på, hvordan nazismen kunne få tag i tilsyneladende helt normale mennesker - og få dem til at gøre umenneskelige ugerninger.

Skrevet af bibliotekar Thomas Kastberg, Gentofte Hovedbibliotek.


Kaptajnen, 2018. Instrueret af Robert Schwentke.