Biblioteket anbefaler "The Rider" af Chloé Zhao

Historien er sådan set meget ligetil. Hovedpersonen Brady Blackburn er en ung rodeorytter, der er kommet til skade under et rodeoshow. Han har slået hovedet så alvorligt, at lægen råder ham til overhovedet ikke at beskæftige sig med heste længere.

Det er svært for Brady, da han ikke har lavet andet hele sit liv. Ikke at arbejde med heste er et stort identitetstab og en kæmpe omvæltning - både i forhold til vennerne, hvis liv er centreret om bedrifterne i rodeoarenaen og i forhold til den tilværelse, Brady lever med sin far og søster i en trailer langt fra storbyen i South Daktota. Han er vokset op med heste, og når han ikke dyster på ryggen af dem, tæmmer og opdrætter han dem. De er på mange måder derfra, hans verden udgår.

Lige så uretfærdigt, virkeligheden synes at behandle Brady, lige så brutalt træder den bogstavelig frem i The Rider.

Bradys hjem er ikke et mønsterhjem. Moren er død, og faren er ikke ligefrem en enlig forsørger med stort overskud. Oveni alt det er Bradys søster, Lilly, autist. Det vil sige, at hun faktisk er autist. Zhao har ikke hentet en ung lovende skuespiller med Hollywood-drømme ind til rollen. Hun lader simpelthen en autist spille en autist.

Og det er her, at man for første gang stopper mentalt op og reflekterer lidt over filmens univers. For Lilly lader sådan set bare til at være sig selv foran kameraet.

Grebet med at lade den upolerede virkelighed træde ind på den fiktive scene bliver for alvor tydeligt, da Brady for første gang besøger vennen Lane. Lane er alvorligt hjerneskadet. Han sidder i kørestol, kan ikke tale og kommunikerer ved med store anstrengelser at tegne bogstaver i luften.

Ligesom med Lilly er hjerneskaden ikke noget, Lane foregiver. Men hjerneskaden får med ét en anderledes tragisk klangbund, da Brady viser nogle klip med Lane, der rider rodeo. Det er Lane før hjerneskaden på grynede hjemmeoptagelser, vi ser. Altså virkelige optagelser, som Zhao låner i sin film.

Brugen af Lilly og Lane er ikke bare gimmicks, der skal forbløffe publikum. Lidt efter lidt går det op for én, at alle skuespillerne langt hen af vejen bare spiller dem selv, og det bekræftes af filmens rulletekster og lidt efterfølgende søgning på internettet. Brady er en tidligere rodeostjerne og er faktisk i familie med faren og søsteren. Og Lane er Bradys bedste ven.

Filmens helt store bedrift er, at den formår at skabe en helt særlig realisme, der bruges som afsæt til et indfølende karakterstudie og en kras miljøskildring.

Men det er også et universelt drama, hvor Brady må træffe et valg mellem at risikere at ende som vennen Lane eller som faren, der ikke har meget andet indhold i tilværelsen end pengeproblemer, øl, joints og spilleautomater.

The Rider er en vanvittig flot film. Fornemmelsen for lys, landskab og stemning er i særklasse. Man nyder de åbne vidder og den flotte udsigt i takt med, at Bradys tilværelse bliver mere og mere udsigtsløs.

Af Mattias Blicher, cand.mag., Vangede Bibliotek.


The Rider, 2018. Instrueret af Chloé Zhao.