FARC-guerilla, Columbia

LØRDAGS.DOK på Gentoftegade Bibliotek

LØRDAGS.DOK giver dig gode dokumentarfilm på Gentoftegade Bibliotek.

Colombia, Kina, Indien og Iran er bare nogle af de destinationer, vi skal besøge, og selvom rejsemålene måske lyder eksotiske, så er det ikke ferieparadiser, vi ankommer til. Det er i stedet brændpunkter og barske miljøer, som i de fleste tilfælde kun finder vej til avisernes overskrifter, når det går allerværst for sig.

Det er gratis at se filmene, og det kræver ingen tilmelding. Få overblik over LØRDAGS.DOK-programmet her

Colombia uden våben

Lørdag den 18. februar kl. 10.30

Ernesto er en af de FARC-guerillaer, som efter 52 år med væbnet konflikt, afleverer sine våben i bytte for politisk medbestemmelse og social inklusion.

Mens Ernesto kæmper for forandring, vil både en engageret højrefløjspolitiker og en efterkommer af de spanske conquistadorer redde landet.

Det polariserede samfund kastes ud i det rene kaos, hvor alle frygter for fremtiden og deres egen overlevelse.

Filmen ser nærmere på de kontroversielle interesser og drømme for et bedre Colombia.

Shadow World – bag om den internationale våbenhandel

Lørdag den 4. marts kl. 10.30

Ronald Reagan med riffel, Air Force One

Gennem interviews med whistleblowers, efterforskere, anklagere samt insidere fra både militæret og militærindustrien, viser Shadow World, hvordan våbenhandlen, med vores politiske ledere som villige mellemmænd, er drivkraften bag krig.
 
Resultatet er en verden, hvor det politiske demokrati korrumperes i jagten på en fed kommission, og hvor synet af en klar, blå himmel for nogle ikke længere er fredfyldt: Det er optimale omstændigheder for tilbagevendende bombende droner.
 
Shadow World giver publikum en mulighed for at gennemskue de skjulte dagsordener bag enhver krig, i håbet om en sikrere fremtid.
 

Kaos i Kina

Lørdag den 11. marts kl. 10.30

Kinesisk arbejder

I 2008 investerer den kinesiske regering 586 milliarder dollars i infrastruktur for at holde gang i økonomien under finanskrisen. I Hunan-provinsen står et privat entreprenørfirma for byggeriet af sektion 14 i et gigantisk motorvejssystem.

Med unik adgang har instruktør Zhang Zambo fulgt byggeriet over en 4-årig periode. Motorvejen skal bygges på bekostning af private hjem og ordentlige vilkår for arbejderne.

Problemerne eskalerer, da entreprenørfirmaet kommer i konflikt med de lokale vejmyndigheder. De har hyret lokale gangstere til at tæve arbejderne, og det får alvorlige konsekvenser.

Gulabi-banden

Lørdag den 18. marts kl. 10.30

Kvindebanden ”Gulabi” i Indien

​​​​I Bundelkhand i Indien er en revolution i sin vorden blandt de fattigste af de fattige.

De fyrige kvinder i Gulabi Gang giver sig selv helt og fuldt for at tage kampen op mod kønsbestemt vold, kasteundertrykkelse og udbredt korruption.

Filmen fortæller en historie om, hvilke forfærdelige ting kvinder i Indien udsættes for af mænd, og indeholder eksplicitte skildringer af volden.

AFLYST: Vi er journalister

Lørdag den 25. marts kl. 10.30

Journalist i Iran tager foto af uro og brand på gaden

Filmens instruktør, Ahmad Jalali Farahani, er en landflygtig iransk filmskaber og journalist, forfulgt og tortureret af Ahmadinejad-regimet.

Ahmads film er en hyldest til den store, kulturelle arv i Iran med dens tradition for mundtlig historiefortælling; hans poetiske, fortællende stil understøtter hele filmen, mens hemmeligt filmet materiale, aldrig tidligere vist, er sammenvævet som i et fint tæppe.

Denne film er en kunstnerisk og visuel fortælling, der viser de frygtelige konsekvenser, som iranske journalister kan komme til at lide, hvis de ønsker at beskrive sandheden og kæmpe for retten til det frie ord.

Se hele LØRDAGS.DOK-programmet her