Biblioteksloven fylder 100 år

I dag fylder Biblioteksloven 100 år! Hør Olga Ravn fortælle om sit forhold til folkebiblioteket og særligt til Gentofte Hovedbibliotek - og få samtidig historien om bibliotekernes udvikling i Gentofte.

Hvad er folkebiblioteket?

Folketinget vedtog biblioteksloven med det formål at understøtte folkestyre og demokrati ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. Lige siden da har folkebibliotekerne arbejdet for at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”, som der står i den gældende bibliotekslov fra år 2000.

Olga Ravn om folkebiblioteket

I denne korte film fortæller forfatter Olga Ravn om sit forhold til folkebiblioteker - og om sin tid som bogopsætter her på Gentofte Hovedbibliotek.

Historien om Gentoftes biblioteker

Offentlige biblioteker for alle

Den 28. maj 1918 blev et egentligt kommunalt biblioteksvæsen grundlagt. Målet var at skabe et frit, offentligt bibliotek med lånere fra alle befolkningslag. Der skulle være et Hovedbibliotek i Hellerup, og kredsbiblioteker i Skovshoved, Ordrup og Gentofte – og i Vangede en såkaldt udlånsstation.

Allerede i 1919 åbnede kredsbiblioteket i Gentoftegade 66, og året efter fulgte åbningen i Ordrup på den nye fine Ordrup Skole. Derimod var det vanskeligt at skaffe husrum til Hovedbiblioteket i Hellerup, som i starten havde lokaler på det nuværende Øregaard Museum.

Bibliotekssagen vinder frem

Allerede i 1862 blev kimen til et biblioteksvæsen lagt, da provst Boisen fra Gentofte kirke etablerede et ”Læsebibliotek” for Gentofte, Ordrup, Vangede og Jægersborg. Mod et beskedent årligt bidrag kunne man låne bøger, men det blev ingen succes. Mere held havde pastor Jantzen i 1874, hvor han var initiativtager til åbningen af et bibliotek i Gentofte med 100 bind.

Lånernes bidrag var 1 kr. om året! Året efter fulgte en filial i Ordrup, og i årene efter 1900 oprettedes biblioteker i Vangede, Hellerup, Skovshoved og Jægersborg. Fra 1905 blev der også oprettet særlige børnebiblioteker.

Bibliotekerne havde lokaler på skolerne, hvor lærerne fungerede som bibliotekarer. Fra 1913 fik de et lille honorar, mens man på børnebibliotekerne ”nøjes med den Glæde, dette Arbejde bør være”. Antallet af lånere var ikke høje. I 1916 var der 159 lånere ud af en befolkning på 32.000.

Nyt Hovedbibliotek i 1930

Med private og kommunale tilskud lykkedes det i 1930 at skaffe midler nok til opførelsen af en stor og rummelig biblioteksbygning på Øregaards Allé, tegnet af arkitekt G.B. Hagen. Med bibliotekets vokseværk i disse år, blev den dog hurtig for trang.

I 1926 havde Gentofte fået status som centralbibliotek for Københavns Amt, og det nødvendiggjorde en udvidelse af det nye Hovedbibliotek kun få år efter indvielsen. Og flere afdelinger måtte flytte ud, bl.a. flyttede børnebiblioteket i 1950 til Strandvejen 82.

1930 lykkedes det at skaffe midler nok til opførelsen af en stor og rummelig biblioteksbygning på Øregaards Allé, tegnet af arkitekt G.B. Hagen. Fotografiet er fra 1950'erne. Fra Lokalhistorisk Arkiv, Gentofte.

Nyt visionært Hovedbibliotek i 1985

Da Gentofte Bibliotekerne skulle have nyt Hovedbibliotek i 1985, faldt valget naturligt på den visionære arkitekt Henning Larsen, som er arkitekten bag den smukke bygning på Ahlmanns Allé 6. Siden 1985 er der sket et teknologisk tigerspring i bibliotekets verden med indførelse af pc’ere, Internet mm. I dag fungerer bibliotekerne som videnscentre - og er meget andet end bøger!

Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup stod færdigt i 1985.

Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup stod færdigt i 1985.