Bogsalg

Kom og gør et kup fra den 24. juni til den 23. juli på Gentofte Hovedbibliotek.

Biblioteket har bunker af gode, brugte bøger til salg. Frit valg 5 kr. for en bog. Udvalget er stort og varieret og der kommer friske bøger at vælge imellem hver dag.

Bogsalget er selvbetjent: Du samler dig en stak bøger, betaler med MobilePay og går ud ad døren med dine nye bøger under armen. 

Har du ikke MobilePay, så kan du betale med Dankort eller kontanter i Infoøen i den betjente åbningstid.

Hvorfor kasserer biblioteket så mange bøger, tænker du måske? Af den simple grund, at hver gang vi køber en ny bog, må vi kassere en gammel bog for at få plads til den nye. I stedet for at smide bogen ud, håber vi du køber den og får glæde af den.

Vi har ikke haft mulighed for at sælge ud af bøgerne under corona-restriktionerne, så vi har ekstra mange bøger til salg denne sommer.