Gentofte Bibliotekerne er åbne

Alle bibliotekerne åbner pr. 21. april. Du kan afhente reserveret materiale og aflevere uden coronapas. Der gælder dog stadig særlige retningslinjer for øvrig brug af biblioteket, bliv orienteret her.

Vi gør alt for, at du kan være tryg når du besøger biblioteket. 

Du skal være opmærksom på, at vi fortsat skal holde afstand til hinanden, bære mundbind eller visir og have god håndhygiejne.

Du skal have gyldigt coronapas, når du skal på biblioteket

Coronapasset giver dig adgang til at gå på opdagelse mellem hylderne, printe og kopiere, slå dig ned med avisen osv. Er du under 15 år skal du ikke vise coronapas.    

Hvad er coronapas?

Coronapasset er en del af regeringens genåbningsplan. Vi er pålagt af Kulturministeriet og sundhedsmyndighederne at tjekke gyldigt coronapas. Det sker for at forebygge smittespredning.

Coronapasset er din dokumentation for enten:

  • Negativ COVID19 test (både PCR- og kvik-test (antigen-test)), der højst er 72 timer gammel.
  • At du er færdigvaccineret
  • At du har overstået infektion inden for de seneste seks måneder.

Du skal vise coronapas sammen med gyldigt ID, fx kørekort, sundhedskort eller pas.

Læs om coronapasset på myndighedernes fælles hjemmeside her.

Reservér hjemmefra og afhent uden coronapas

Har du fået besked om, at materiale du har reserveret via genbib.dk eller appen Biblioteket er klar til dig, kan du afhente det uden at vise coronapas. Du kan også aflevere materialer uden coronapas. Afhentning og aflevering sker i det afmærkede område og skal foregå ved fuld selvbetjening i selvbetjeningsmaskinerne.  

Har du brug for hjælp, har du spørgsmål eller vil du mere på biblioteket, skal du vise coronapas.

Hvornår er mit bibliotek åbent?

Alle biblioteker i Gentofte åbner pr. 21. april. Dog er der ikke åbent i de tidsrum, hvor biblioteket normalt er ubemandet. Du kan således ikke lukke dig ind med sundhedskort.

Følg de aktuelle åbningstider for bibliotekerne her på hjemmesiden.

Find svar på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ her på vores hjemmeside.