Jægersborg Bibliotek er lukket, mens det bliver nyindrettet

Jægersborg Bibliotek er lukket under nyindretning

31.08.17
Jægersborg Bibliotek får helt ny indretning, og det betyder, at biblioteket er lukket i to uger fra den 11. til den 24. september.

Biblioteket på Smakkegårdsvej står over for en større nyindretning.  Det er noget, der kræver arbejdsro, og derfor holder biblioteket lukket den 11. september og to uger frem. Allerede den 25. september åbner biblioteket igen, til den tid med nye, fleksible muligheder for at skabe aktiviteter og arrangementer.

Hent reserverede bøger på Hovedbiblioteket

Har du reserveret bøger, der bliver klar til dig i perioden, så skal du hente dem på Hovedbiblioteket. Du kan aflevere bøger og andre materialer på alle Gentoftes biblioteker. 

Arrangementerne flyttes til nye datoer

De arrangementer, der skulle foregå på Jægersborg Bibliotek i perioden er flyttet til nye datoer. Se arrangementerne og de nye datoer i Det sker-kalenderen.

Find adresser og åbningstider på alle Gentofte Bibliotekerne.