
Kultur & festdage på bibliotekerne
Hovedbiblioteket
Torsdag den 8. juni kl. 17.00 indleder vi festdagene med ingen ringere end Shakespeare. Niels Brunse er Danmarks førende Shakespeare-ekspert, og han fortæller om forfatterskabet og Shakespeares relevans den dag i dag.
Book billet til Niels Brunse: Derfor Shakespeare
Teater og koncert
Dagen efter – fredag den 9. juni – er der både teater og koncert. Vi starter med cirkusteater med Volantes Company, som giver den fuld gas med teaterstykket Slabam!
Samme aften kl. 20.30 er der koncert med Liga Latina, hvor du bliver hensat til en varm nat i gaderne i en sydamerikansk storby.
Lørdag den 10. juni kl. 14.00 indtager litteraturformidler Lea Fløe Christensen scenen i Øregårdssalen og giver sit bud på, hvor litteraturen er på vej hen. Lea er netop blevet nomineret til Blixenprisen som årets litteraturformidler.
Ordrup Bibliotek
På Ordrup Bibliotek er der Strikkefestival alle dagene, og vi starter om tordagen kl. 11.00 med masser af strikkeaktiviteter. Og om lørdagen kl. 14.00 får vi besøg af en special guest i form af strikkeguru Lærke Bagger. Hun leder workshoppen "Just tie knots".
Se mere om strikkefestivalen
Der er også ballet på programmet i Ordrup fredag den 9. juni kl. 16.00, hvor ballet-ekspert Alexander Meinertz giver svar på, hvad ballet er for en kunst, og hvordan vi forstår dans?
Gentoftegade Bibliotek
Torsdag den 8. juni kl. 10.00 er der hyggelig formiddagskoncert for de yngste, når Kirsebærsne kigger forbi med en bunke finurlige børnesange, der trækker tråde tilbage til 70'erne.
Vangede Bibliotek
Der er stand-up på programmet i Vangede om torsdagen, hvor Momunity har inviteret komiker Ane Høgsberg på besøg. Det bliver en aften med komik, hyggesnak, et godt glas vin og mulighed for at vinde en masse lækre præmier.
Book billet til Stand-up med Ane Høgsberg
Dagen efter er der jazz med "Ronald and The Outstanding New Orleans Boys" i Vangede Bibliotekshave. Koncerten er gratis, og du behøver ikke billet.
Dyssegård Bibliotek
Fredag eftermiddag er der streetsport med parkour og panna i skolegården i Dyssegård. Her vil der være rig mulighed for at aflure tricks og selv udfordre spillerne fra Panna House. Du behøver ikke billet – det er bare om at dukke op.
Søndag er der teater bag Dyssegårdskirken, når Guavajagten indtager plænen med deres politisk ukorrekte, vilde og festlige fortælleforestilling. Forestillingen er for børn mellem 5 og 11 år.
Sej, Sund og Sikker
Bibliotekerne er også med lørdag den 10. juni, når familiefestivalen "Sej, sund og sikker" indtager Øregårdsparken.
Her vil der være musik, sjov og et hav af aktiviteter.