Glade dage på Ordrup Bibliotek
Glade dage på Ordrup Bibliotek

Ordrup, Gentoftegade, Vangede og Jægersborg Bibliotek åbner fra og med onsdag d. 27. maj

Gentofte Hovedbibliotek har været åbent en lille uge, og snart følger bibliotekerne i Ordrup, Gentofte, Vangede og Jægersborg efter. Dyssegård Bibliotek er stadig lukket. Her kan du læse mere om de nye åbningstider, reserveringer og muligheden for at få hjælp af en bibliotekar. Vi glæder os til at se jer på bibliotekerne igen!

Gentofte Hovedbibliotek

Fra og med onsdag 27. maj har Gentofte Hovedbibliotek igen normale åbningstider: hverdage kl. 8-20 og lørdage kl. 10-16. Søndag holder vi lukket.

Biblioteket er stadig kun åbent for lån og aflevering. Fra og med onsdag 27. maj kan du dog få kortvarig hjælp af en bibliotekar igen.

NB! Man må stadig ikke tage ophold på biblioteket. Det vil sige, at man ikke må sidde i f.eks. sofaer, lege i børnebiblioteket, bruge printer og PC’ere, låne grupperum eller bruge læsesal.

Bibliotekerne i Ordrup, Gentoftegade, Vangede og Jægersborg 

De fire bydelsbiblioteker åbner fra og med onsdag 27. maj med nye åbningstider: mandag-torsdag kl. 11-17, fredag kl. 11-15 og kl. 10-14 på lørdage. Søndag er lukket. Der er ikke adgang til bibliotekerne via selvbetjening uden for disse åbningstider.

Dine reserveringer kan fra onsdag 27. maj igen hentes på dit lokale bydelsbibliotek. Har du ikke hentet dine reserveringer mellem 18. og 26. maj på Hovedbiblioteket, kører vi dem tilbage til det bydelsbibliotek, du oprindeligt har reserveret materialet til. 

Det er muligt at få kortvarig hjælp af en bibliotekar.

NB! På bydelsbibliotekerne må du heller ikke benytte sofaer og stole, bruge printer, PC mv. 

Dyssegård Bibliotek

Dyssegård Bibliotek er lukket. Dyssegård Bibliotek anvendes fortsat af klasser fra Dyssegårdsskolen, og det er pt. uafklaret, hvornår biblioteket åbner.

Reserveringer fra Dyssegård Bibliotek skal hentes på Gentofte Hovedbibliotek både før og efter onsdag d. 27. maj.
 

Mangler du svar på dit spørgsmål?

Læs Ofte stillede spørgsmål om genåbningen af biblioteket, hvis du f.eks. har spørgsmål til gebyrer, gamle reserveringer eller hvordan du skal tjekke materialer ind og ud af biblioteket.