
Uge Sex: Seksualoplysning gennem 60 år
Nervøs stemning, akavede teenagere og en måske anstrengt skolelærer – de fleste af os kan måske huske oplevelsen af den obligatoriske seksualundervisning i skolen, men det er måske de færreste af os, der reelt husker de film, der blev vist.
Filminstitutet har i forbindelse med Uge Sex samlet diverse seksualundervisningsfilm, der både belyser udviklingen af seksualundervisningen og samfundets måde at tale om sex og sundhed på.
Du kan se filmene på Filmcentralen.dk
Kort om Uge Sex
Siden 2008 har Sex & Samfund tilbudt alle landets skoler at deltage i undervisningskampagnen Uge Sex. Kampagnen har til formål at bidrage med inspiration og nye alders- og tidssvarende undervisningsmaterialer til den obligatoriske seksualundervisning til alle trin i grundskolen.
Hvert år tager kampagnen et nyt tema op, der ruster børn og unge til at håndtere dilemmaer og muligheder relateret til unges hverdag og trivsel.
Uge Sex 2022 handler om grænser og samtykke. Læs mere om årets tema på Sex og Samfunds undervisningsportal