At skrive opera om operaen - Interview med komponist Anders Monrad.

På tirsdag er der mulighed for at opleve Mærsk Operaen på Gentofte Hovedbibliotek. Her har du mulighed for at læse lidt om skabelsen.

For mange er operaen noget som tilhører en anden tid. Et indblik i barokken og romantikkens kultur og livssyn. I forhold til datidens fokus på komponisten, er der nu et større fokus på nye tenorers og sopraners tag på Richard Wagner og Giacomo Puccini berømte værker, og hvilke i operahuse de bliver opført i.

Der bliver heldigvis stadig skrevet operaer, og ofte i samarbejde med aktører fra kunstverdenen.

Et eksempel på et af disse samarbejder er “Mærsk Operaen”. Her er temaet ikke taget fra græske tragedier, men i stedet sagen om Operaen på Holmen. Den er skrevet og filmet af kunstkollektivet Superflex, og musikken er skrevet af den unge komponist Anders Monrad.



Hvordan opstod samarbejdet omkring operaen?

Kunstnergruppen SUPERFLEX fik idéen til Mærsk Operaen tilbage i 2012 - dvs. de udtænkte hele den konceptuelle ramme for projektet, men manglede selve operaen. Gennem fælles bekendte kontaktede de mig, som dengang var helt nyuddannet komponist og spurgte om jeg var interesseret i opgaven - og dét var jeg.


Hvordan var det at arbejde med Mærsk som tema? Hvordan påvirkede det kompositionen?

For nu at være helt ærlig, så havde jeg mildest talt aldrig orienteret mig særlig meget i retning af opera. Men når det nu endelig skulle være, så var dette projekt det helt rigtige på det helt rigtige tidspunkt for mig. Hvis jeg nogensinde skulle skrive en opera, var denne form for opera den rigtige: en meta-opera som problematiserer over sig selv og hele opera-genren i almindelighed.

Superflex's Idé med at lave en opera om Mærsk og bygningen af operaen på Holmen for derefter at forære den som "folkegave" til Det Kongelige Teater var brillant, og med det samme noget, der fik mig til at trække på smilebåndet. Kontroverserne omkring bygningen af Mærsk-Operaen er jo velkendte og rummer i sig selv store dramatiske perspektiver - tanken om at disse historier skulle dramatiseres og derefter fremføres i selve den bygning det hele handlede om - var morsom. Og da jeg sidenhen modtog teksten, eller "librettoen" til operaen fra Superflex var det helt indlysende, at musikken skulle have en satirisk vinkel.


Hvilke komponister eller værker har været inspirerende for dit arbejde med operaen?

Et interessant paradoks ved Mærsk som ikke mindst gør sig gældende omkring hans Opera-projekt på Holmen er, at vi havde at gøre med en mand, som på den ene side gjorde en dyd ud af at være almindelig med almindelige, jordnære interesser - en mand af folket. På den anden side samtidig Danmarks største erhvervsmand med tætte personlige forbindelser til Kongehuset. En mand som (ifølge biografien "Mærsk, Manden og magten") egentlig ikke brød sig om opera, og hvis musikalske præferencer var mere i retning af Easy Listening og Country/Western - men som så alligevel i sidste ende valgte at skænke et operahus som Folkegave til Det Danske Folk.

Dette paradoks var udslagsgivende for den musikalske stil i værket, som på den ene side kendetegnes af en stor bombastisk instrumentation med masser af slagtøj - inspireret af mellemkrigsmodernismen, herunder Bartoks og Stravinskijs meget aggresive, perkussive værker, som udtryk for modernitet, industrialisering og store maskiner, samt naturligvis en lang række mere generelle stiltræk fra operahistorien (ledemotiver, referencer til Wagners "Tristan og Isolde" m.m.). På den anden side er der også en stor inspiration fra mere "folkelige" komponister og stilarter, som f.eks. Henry Mancini og George Gershwin samt naturligvis den karakteriske Pedal Steel Guitar (kendt fra Country/Western-musik) der optræder i orkesteret som en slags musikalsk ledemotiv hver gang Mærsk selv optræder i handlingen.


Hvordan har modtagelsen været?

Værket er et udpræget crossover-værk: skabt i samarbejde mellem en billedkunstner-gruppe og en klassisk komponist. Et værk, som har gennemgået forskellige stadier. Det startede som et rent konceptværk tilbage i 2012, hvor det fik stor opmærksomhed. Her blev partituret (folkegaven) overrakt til daværende Kultuminister Uffe Elbæk (som repræsentant for det Danske folk) og repræsentanter fra Det Kongelige Teater til en spektakulær event, som del af Copenhagen Art Festival 2012 i Nikolaj Kunsthal, hvor partituret efterfølgende var udstillet som kunstværk. Derefter lå projektet temmelig stille i en årrække. Det Kongelige Teater sagde pænt nej tak til at sætte værket op, og derefter brugte vi lang tid på selv at finde en måde at realisere værket på, så det også eksisterede som klingende værk og ikke kun som koncept. I sidste ende valgte vi at producere en kunstfilm, hvori hele operaen indgik. Musikken blev indspillet, faktisk i Operaen på Holmen, og filmen havde derefter premiere på CPH:DOX i 2017, hvor den fik en storslået modtagelse som åbningsfilm for hele festivalen på Charlottenborg. Sidenhen er filmen blevet vist en række andre steder, bl.a. i TV på DRK og på BFI festival i London. Senere i 2018 udkommer der en ren musikudgivelse af værket på pladeselskabet Dacapo - så også her regner vi med en ny opmærksomhed omkring projektet.


På tirsdag har du mulighed for at se og høre operaen på Gentofte Hovedbibliotek, og høre Anders Monrad fortælle om skabelsesprocessen.

Det er kl. 17. Og der er gratis entré.

 

Tags