24 julekalender-bøger du kan nå at låne inden 1. december!

11.11.21
Selv om november er lang, er der én ting, der går hurtigt, og det er udlånet af julekalender-bøger.

Selv om de fleste julebøger først kommer frem fra magasinet i starten af december, så er der en undtagelse, og det er julekalender-bøgerne.

Og skal du nå at have fingrene i en hyggelig julekalender-bog til højtlæsning i familien, er det nu, du skal ud af starthullerne.

Julekalender-bøger i 24 kapitler

Julekalender-bøger er kendetegnet ved, at de har 24 kapitler – et til hver dag op til juleaften. Og ligesom julekalenderne på tv kan de samle hele familien om en spændende fortælling.

Ofte er der nogen, der skal reddes, eller noget der skal ordnes, så det overhovedet kan blive jul. På den måde er det er ikke kun hygge og sjov, men også spænding og uventede begivenheder.

Julekalender-bøger skaber minder

Måske har du en yndlings julekalender-bog fra din egen barndom. Biblioteket har heldigvis masser af de gode, gamle klassikere endnu. Eller måske leder du efter noget helt nyt – måske en kommende klassiker for dine børn, der minder mere om den hverdag, de kender? Så har vi heldigvis også det.

Find den helt rigtige julekalender-bog fra listen herunder. Bøgerne til de mindste børn er øverst, og dem til de største er nederst. 

Du kan finde endnu flere kalenderhistorier ved at trykke her

Find flere kalenderhistorier på eReolen GO

Er kalenderhistorierne på biblioteket revet væk, er der stadig håb. Der er heldigvis altid flere kalenderhistorier på eReolen GO.

Find flere kalenderhistorier på eReolen Go

Materialer