Børnebiblioteket inspirerer som altid i vinterferien

Præcis som altid har børnebibliotekerne planlagt en vinterferie fuld af sjove aktiviteter. Denne gang foregår det dog ikke på biblioteket. Et skarpt online-inspirationskatalog giver jer det, I har brug for.

Nu hvor turen til varmere eller køligere himmelstrøg er udskudt til næste år, har Gentofte Bibliotekerne lavet et vinterferieprogram til børnefamilier.

Der er temaer for alle dagene, der kombinerer en udendørs og en indendørs aktivitet. Så der er rig mulighed for at få frisk luft og røde kinder eller trække i uldne sokker og hygge i sofaen.

Aktiviteterne er suppleret med forslag til bibliotekernes online tjenester Filmstriben og eReolen. Det eneste I skal gøre, er at samle familien og supplere med varm kakao.

Børnebibliotekerne ønsker god ferie.

I kan hente inspirationskataloget som pdf her på siden eller læse videre herunder.

Læs mere om Filmstriben her på hjemmesiden.

Læs mere om eReolen her på hjemmesiden.

MANDAG: QUIZ OG FOLD

Anbefalet alder fra 8 år 
 

Quiz i Øregårdsparken 

Prøv bibliotekets quiz om bl.a. Pippi, Harry Potter og H.C. Andersen i Øregårdsparken. 
I skal starte med at hente appen Woop.

Hent Woop i App Store her. 
Hent Woop i Google Play her.
 
Når appen er hentet skal I tage til Øregårdsparken med start foran Hovedbiblioteket. 
Her går I ind i Woop-appen, trykker på ’Jagt’ og finder quizzen, som hedder ”Smart, parat, svar”
Gå rundt i Øregårdsparken, ved posterne får I spørgsmål med tre svarmuligheder.
Vær opmærksom på, at du først kan finde quizzen i appen, når I er ved Hovedbiblioteket. 

Fold jeres egen nipnapper 

Find et stykke A4 papir, en saks og farveblyanter.
 
Se hvordan I folder nipnapperen i denne pdf 

Yderst farver I de fire felter hver sin farve. 
Inden i nipnapperen er der otte felter, hvor tallene fra 1-8 skrives. 
Under de otte flapper, skriver I: 

1. Find en ting der starter med S, som Sallys far 
2. Find en ting der starter med T, som Ternet Ninja 
3. Find en ting der starter med E osv.

Spil; Vælg en farve. Antallet af bogstaver i farven bestemmer, hvor mange gange der skal nipnappes fx ved G-RØ-N nipnappes der fire gange. 
Nu vælges et af tallene og der nipnappes det antal. 
Herefter vælges igen et tal og nu åbnes flappen, og aktiviteten udføres. 
 

En god quizbog

Lån Den store quiz om lille Danmark her på eReolen.
 

En god film

Lån Antboy her på Filmstriben.

TIRSDAG: NATUR

Anbefalet alder fra 6 år
 

Naturskattejagt

Find hue og vanter frem og medbring en pose, nu skal I ud og finde skatte!
Hvis du har en mobiltelefon, kan du også vælge at tage fotos af det, du finder.

Du skal finde:
• Noget blødt
• En pind
• Noget grønt
• En fjer
• En hvid blomst
• En kogle
• Noget hårdt
• Noget gult
• Noget vådt
• Noget smukt

Pausequiz

Kan du se forskel på dyr og mad?

Tryk her og se sjove billeder af dyr, der ligner mad.

Frokost

Brug fantasien og lav mad, der ligner dyr.

Du kan finde inspiration på mad, der ligner dyr, her på Pinterest.

Eftermiddag med foredrag

Så er det tid til ny viden! Har du nogen sinde tænkt over, om dyr har følelser?
Du kan få svaret, når du logger dig på genbib.dk og går ind og ser foredraget: Har dyr følelser?

Tilmeld dig gratis og få et link til foredraget her på hjemmesiden.

Her vil biolog Marie Rubæk Holm fortælle en masse spændende om dyr.

En god naturbog

Lån Vilde Vidunderlige dyr her på eReolen. 

ONSDAG: FØL OG SMAG

Anbefalet alder fra 5 år
 

Føl og gæt en ting

I skal ud og føle naturen.
Inden I skal ud, skal I tage en papkasse (I har sikkert en fra online indkøb), et viskestykke og en pose med.
Gå ud og find 6-8 ting fra naturen med forskellig størrelse og tekstur og put tingene ned i jeres pose.
Nu skiftes I til at sætte en ting ned i papkassen og lægge viskestykket over.
Nu skal en anden stikke hånden ned i papkassen og uden at kigge, prøve at gætte, hvad der ligger dernede.

Smag og gæt en madvare

Nu skal I bruge jeres smagssans.
I skal smage på forskellige madvarer og bagefter skal I gætte, hvad I har smagt på.
Find 5-8 forskellige madvarer at smage på.
Det kunne fx være: ketchup, tomat, yoghurt, nødder, citron, rosiner.
Mens I smager og gætter, skal I selvfølgelig have bind for øjnene.

En god kogebog til familien

Lån Fars køkken her på eReolen.

En god film

Lån Det store nøddekup her på Filmstriben.

Bemærk fra 7 år.

TORSDAG: TO ENS

Anbefalet alder fra 5 år
 

Gåturs BINGO

Tegn jeres egne gåturs-bingoplader.
Tag et stykke karton/pap (I har sikkert masser af pap fra diverse postforsendelser).
Inddel det i 8 felter.
Nu skal I tænke jer godt om!
Går I tur ved sommerhuset, skal I nok kikke efter forskellige træer, eller kogler og dyr.
Går I tur i byen, kan det være en barnevogn, en postkasse eller en rød bil.
Der kan godt være bogstaver og tal på, for der står fx altid bogstaver og tal på en nummerplade og en postkasse.
Tegn evt. plader til hinanden.
Tag varmt tøj på og en tusch i hånden......og så ud gå og find tingene på din plade!

Hjemmelavet Memory

Lav et memory, I får fx hver 8 stykker kvadratisk karton/pap.
I skal lægge dem op parvis og tegne det samme på parret, fx to biler.
I kan også her træne bogstaver og tal, dvs. tegne to B’er eller to 15-taller.
Spil spillet, se jeres seje tegninger, mens I jagter stik.

En sjov bog om tvillinger

Lån Hallo! Hvem slukkede lyset?! her på eReolen.

En sjov film til hele familien

Lån Den store stygge ræv og alle hans venner her på Filmstriben.

FREDAG: DOMINO-MASKINE

Anbefalet alder fra 6 år
 

Byg og test

I dag skal I bygge en domino-maskine eller en Rube Goldberg-maskine, som den også kaldes.
Se disse klip som inspiration:

Se denne gruppe venners domino-maskine på TV2Lorry.

Se den helt sublime domino-maskine fra bandet OK GOs musikvideo her.

Nu skal I prøve; det kan egentlig bare være en kuglebane evt. med dominobrikker, der bliver væltet til sidst.
Men det er sjovt at rykke udendørs og prøve med bilens sommerdæk, brædder og vand, der væltes.

Flere runde ting

Find en god pandekageopskrift og lav dejen.
Stil pandekagedejen i køleskabet og mens den står og trækker, så kan I se en tegnefilm om Storm P’s maskiner.
Han var en dansk maler, forfatter og opfinder af skøre maskiner, han lavede også børnedetektivbøger om Peter og Ping, en mand og hans pingvin, der opklarer mysterier.

Lån filmen Storm P. opfindelser her på Filmstriben.

Bag pandekagerne.
Børn fra 7 år kan som regel godt bage pandekager selv.
Brug en lille pande og evt. et decilitermål til at hælde dejen op på panden med.

En sjov billedbog om dominomaskiner

Lån Opfindelser, strikkede huer og en dum kat her på eReolen.