
Illustration: Signe Kjær
Det spirer og gror
Af Kajsa Nerud
28.03.22
Tag børnene med i haven.
Vi inspirerer her med fine fortællinger om naturens gang i køkkenhaven, hvordan maden kommer fra jord til bord, hvad et lille bitte frø kan blive til og også hvilke krible-krable dyr der kan gemme sig i jorden.
Farverige frugter og grøntsager
Tips til en børnevenlig køkkenhave
- Plant gerne afgrøder i højbede og krukker, så er de nemmere at komme til.
- Anskaf haveredskaber, der passer til børnehænder.
- Vælg børnevenlige grøntsager og urter, der er nemme at dyrke og vokser hurtigt f.eks. gulerødder, ærter, radiser, salat og persille.
- Lav jeres egne kreative planteskilte af træklemmer, sten eller perler.
- Opdag havens små nyttedyr og tal om deres betydning.
Kilde: www.bolius.dk/inspiration-faa-en-boernevenlig-koekkenhave-92963
Lav din egen køkkenhave
Fra jord til bord
5 idéer til flotte og kreative planteskilte
- Brug farverige hama-perler til at lave dekorative planteskilte, og lim perlepladerne på ispinde.
- Skriv og tegn på tøjklemmer af træ og sæt dem på en pind.
- Sæt bogstavperler i rækkefølge på et metalspyd, så de danner plantens navn.
- Mal og skriv plantens navn på sten.
- Mal på træskeer og sæt skaftet ned i jorden.
Det spirer og gror
5 ting, du kan gøre for at passe på dyrene i haven
- Byg eller køb et insekthotel.
- Lad et stykke græs vokse vildt.
- Læg grene og træstammer på jorden.
- Plant blomster og buske.
- Lav stenbunker på et solrigt sted