
Motiv fra filmen af SF Studios Danmark
Gentoftegade Bibliotek og Gentofte Kino præsenterer god børnefilm
Af Kajsa Nerud
28.04.21
Et nyt samarbejde mellem biblioteket og kino bliver skudt i gang lørdag den 8. maj, når Gentofte Kino viser filmen: Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn.
Billetten koster kun 35. kr – og købes via gentoftekino.dk eller fysisk i Gentofte Kino.
Samarbejdet går ud på at vise klassiske børnefilm, hvor figurer og personer er nogle du også kender fra bøger og tegneserier. I dagene op til og efterfølgende er der mulighed for at gå på biblioteket og deltage i en konkurrence om biografbilletter, læse bøger og udvide universet fra filmen.
Vær opmærksom på at der kan være ændringer i aktiviteterne på biblioteket grundet covid-19.
Program:
Lørdag den 8. maj. Kl. 10.00: Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn
Lørdag den 12. juni kl. 10.00: Peter Pedal
Filmserien forsætter til efteråret med et fuldt program.