Børn i naturen

Naturoplevelser for børn på biblioteket

Maj står i naturens tegn på Gentofte børnebiblioteker. Krible krable ture, teaterstykker og affaldsindsamling – her får du overblikket over de forskellige naturoplevelser, som alle er gratis at deltage i.

Film og workshop om naturen (fra 6 år)

Hvornår: 3. maj kl. 15-16 på Dyssegård Bibliotek

Book billet til Film og workshop om naturen her

Insektsuger

Vi ser to korte film om børn, der går på opdagelse i naturen

I den første film ser vi Rogvi og Alexander gå på jagt efter haletudser ved vandhullet. I den anden film prøver Lara at fange krabber fra badebroen.

Efter filmene kan du lave din egen insektsuger. Den er supernem at lave og perfekt at have med, hvis du selv vil prøve at gå på insektjagt i naturen.

Workshop: Grøn Guide

Hvornår: 3. maj og 31. maj fra 16.30-17.30 på Ordrup Bibliotek

Book billet til Grøn Guide – den 3. maj

Book billet til Grøn Guide – den 31. maj

Blomster

Kom og vær med når Karen Stevnbak Andersen fra Grøn Guide Gentofte sår og planter i de små haver i parken.

Vi skal smage, røre og plukke af både vilde og dyrkede urter. Karen tager også små levende dyr med fra den danske natur.

Krible krable med Grøn Guide (for alle)

Hvornår: 7. maj 11.00-13.00 på Dyssegård Bibliotek

Book billet til Krible krable med grøn guide her

Børn i naturen

Oplev Gentofterendens dyreliv med egne øjne. Karen Stevnbak Andersen fra Grøn Guide Gentofte sørger for grej og net og hjælper med at artsbestemme de små dyr vi fanger.

Vi mødes på Dyssegård Bibliotek og går derfra.

Teater: Farvel Fugl (5-10 år)

Hvornår: 7. maj 11.00-12.00 og igen kl. 13.00-14.00 på Vangede Bibliotek

Book billet til forestillingen kl. 11.00

Book billet til forestillingen kl. 13.00

Teatergængere

Vi mødes ved Mariebjerg Kirkegård, hvor forestillingen begynder og alle får hovedtelefoner påImens vi følger efter graveren, begynder lydene at forstærkes; først lyden af fødder der går på grus, så fuglene og så kommer historien.

Dette er en smuk og spændende forestilling af WunschMachine, om døden og det at sige farvel.

Flere generationer gør Gentofte renere

Hvornår: 10. maj kl. 15.00-16.30 på Dyssegård Bibliotek

Ingen tilmelding – læs mere om arrangementet her

Det er sundt at gå, og naturen har brug for hjælp til at få det affald fjernet, folk smider omkring sig. Hvorfor ikke kombinere de to?

Hank op i dine børn eller børnebørn og kom forbi biblioteket, hvor du kan låne grej til at samle affald. Spadser en tur, hvor I kan få vendt verdenssituationen samtidig med, at I hjælper naturen. 

Børn på affaldstur (for alle)

Hvornår: 10. maj fra 15.00-16.30 på Dyssegård Bibliotek

Ingen tilmelding – læs mere om arrangementet her

Vær med til at give naturen og Gentofte en forårsrengøring, når Dyssegård Bibliotek arrangerer affaldsindsamling.

Du henter indsamlingsudstyr på biblioteket, og når I kommer retur efter affaldsturen, venter der en lille forfriskning og mulighed for at hygge med en god bog eller et spil.

Krible krable ved Gentofte sø

Hvornår: 14. maj fra 10.00-12.00 på Gentoftegade Bibliotek

Book billet til Krible krable ved Gentofte sø her

Frø på finger

Hvad mon der kribler og krabler under overfladen i Gentofte sø? Det undersøger vi sammen, når vi mødes ved broen ud for Fiskebakken 7 og tager på fisketur langs bredden.

Karen Stevnbak Andersen fra Grøn Guide i Gentofte står klar med undersøgelsesudstyr i form af fiskenet, bakker og små akvarier.

Krible Krable ved Nymosen

Hvornår: 21. maj fra 11.00-13.00 på Vangede Bibliotek

Book billet til Krible krable ved Nymosen her

Børn ved mose

Kom på tur med Karen Stevnbak Andersen Grøn Guide Gentofte til Nymosen og oplev det spændende liv, der findes under vandoverfladen.

Vi mødes ved Vangede bibliotek og går sammen til Nymosen, hvor Karen venter med net og andet grej.