Vinderen af Kulturministeriets forfatter- og illustratorpris for børne- og ungdomsbøger

03.03.22
Årets vinder af Kulturministeriets forfatter- og illustratorpris for børne- og ungdomsbøger er fundet!

For første gang nogensinde går årets illustrator-og forfatterpris for børne- og ungdomsbøger til en og samme bog, nemlig billednovellen Bjørnen, som er skrevet af forfatter Tina Sakura og illustreret af Signe Kjær.

Læs Illustratorprisudvalget og Forfatterprisudvalgets motivationstekster om valget af den prisvindende bog

Bjørnen er en stærk og modig fortælling, der taler direkte til unge om et svært og vigtigt emne. Det er en ungdomsbog, der med kraftfuldt sprog og stærke illustrationer rejser nogle meget alvorlige dilemmaer bl.a. i forhold til digitale krænkelser. 

Baggrund

Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris hylder forfattere og illustratorer, der med deres bøger skaber kunst og åbner litteraturen for børn og unge. Årets prisvindende bog er udgivet det forgangne år. Prismodtagerne vinder hver 75.000 kr.

Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979. Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Jakob Martin Strid, Josefine Ottesen og Anna Jacobina Jacobsen.

Læs indstillingsudvalgenes motivationstekster for både vinderbogen og de nominerede bøger på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Hjertelig tillykke!

Herunder kan du reservere alle bøgerne, der var nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris.

Materialer