Årets spil i 2015

To af spilbibliotekarerne kommer med deres bud på årets fedeste konsolspil
Suni
 
2015 har ikke været mit mest dedikerede gamer-år, og det har ellers været et år med en masse interessante spiludgivelser. Det gælder både inden for indiegenren og dem fra de store spiludviklere. Jeg har endnu ikke haft tid til at spille spændende titler som Until Dawn, Life is Strange, Metal Gear Solid og Soma, og må flovt konstatere at det ikke er de dybe og kunstneriske spil der er blevet sat på PS4’ern.
 
      1.    Fallout 4
 
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg længe har set frem til dette spil. Fallout 3 er måske mit overall favoritspil, og det sætter jo en del pres på den nyeste tilføjelse i serien. Overordnet set er der ikke sket det store i forhold til forløberen (og Fallout: New Vegas). Det er det samme kampsystem og den samme gameworld som vi er bekendt med, og grafikken kommer lidt til kort i forhold andre nye spil. Til gengæld er gameworlden enorm, og man bliver opslugt af alle de muligheder og spændende missioner som spillet tilbyder. Gammel vin på nye flasker, men den smager stadig vildt godt!
 
      2.     Witcher 3: Wild Hunt
 
Jeg har ikke spillet nogen af de tidligere spil i witcher-serien, men de gode anmeldelser overbeviste mig. Det er jeg glad for at jeg gjorde, for spillet er en fantastisk kombination af eventyrlig RPG og hack’n’slash. Her er et væld af sjove karakterer og quests. Især arbejdet som dusærjæger hyret til at udslette mytiske og mareridtsagtige monstre og genfærd er dragende, og det samme er de flotte landskaber og vikingereferencerne i området Skellige. Så må man heller ikke glemme det sjove magic card lignende kortspil gvent som man spille mod karakterer rundt omkring i spillet.
 
     3.     Dying Light
 
Tredjepladsen har været lidt svær. Den stod reelt set imellem Wolfenstein DLC’en The Old Blood, som tilbød en god gang hovedet-under-armen shooter-action, og zombiespillet Dying Light. Zombierne fra Harran vandt mit hjerte (selvom der egentligt også er zombier med i The Old Blood), også fordi at skaberne formåede skabe en vellykket og adrenalinpumpende fortsættelse til de noget mere jævne Dead Island og Riptide. Spillet er på ingen måder perfekt. Jævn historie, klichefulde karakterer og et ret ensformigt gameplay, men når natten falder på og du har en trilliard blodhungrende zombier efter dig, er det en unik spiloplevelse.
 
 
 
Mattias
 
        1.    Fallout 4 (PS4)
2015 blev året, hvor Fallout 4 udkom. Vi er mange, der har ventet i spænding på næste titel i Fallout-serien siden Fallout: New Vegas fra 2010. Selvom spillet måske ikke er så nyskabende, som man kunne have håbet, så er det længeventede gensyn med den radioaktive ødemark og de atombombede byer for mit vedkommende årets spiloplevelse. Spillets postapokalyptiske univers er uovertruffent, og jeg har brugt flere timer på bare at gå på opdagelse i ruiner og ødelagte motorvejsbroer for at finde et par patroner til min pistol eller lidt medicin for at holde strålingen stangen. I år 2287 efter den store atomkrig er stort set alt en mangelvare, og du mangler altid et eller andet i kampen for at overleve mødet med muterede dyr, supermutanter og nådesløse røverbander.
 
     2.    Witcher 3 (PS4)
Witcher 3 er ligesom Fallout 4 et spil, der synes uendeligt. Witcher 3 foregår dog ikke i en postapokalyptisk fremtid, men derimod i et middelalderunivers, der ud over mennesker er befolket af drager, dæmoner, elvere og hekse. Som Geralt of Rivia forsøger du at opspore din adoptivdatter Ciri, og du finder hurtigt ud af, at du ikke er den eneste, der ønsker at finde hende. At opstøve Ciri er dog ikke den eneste udfordring i spillet. Du bliver hele tiden nødt til at forbedre dine våben og dine evner, og en måde at gøre det på er ved at strejfe fra landsby til landsby, hvor du imod betaling fra landsbyboerne hjælper dem med at fordrive eller dræbe alle mulige slags overnaturlige væsner. Eller du kan ride ud i vildmarken og se, hvad der sker! Witcher 3 byder konstant på overraskelser, og de udfordringer, du møder, er så varierede, at det aldrig bliver kedeligt.
 
     3.      Pro Evolution Soccer 2016 (PES16) (PS4)
Sidst, jeg spillede Pro Evolution Soccer, var før, der var noget, der hed Pro Evolution Soccer. International Superstar Soccer var en af Konamis forløbere til PES-serien, og udgaven fra 1998 spillede jeg på en Nintendo 64. Tiderne skifter, og efter i de sidste år at have sværget til EA Sports’ FIFA-serie er jeg nu skiftet tilbage til Konamis fodboldspil, og jeg er godt tilfreds. Styringen i PES16 er ligetil, let og elegant, og det skaber en fantastisk dynamik og et medrivende flow. PES16 forsøger ikke lige så ihærdigt at kopiere en rigtig fodboldkamp som den evige konkurrent FIFA, men den mindre realisme giver plads til flere nervepirrende øjeblikke og kontroversielle situationer, som især kommer til sin ret, hvis du spiller det imod dine venner
 
 
Titler som vi ser frem til i 2016:
 
            Dishonered 2
 
Etteren var et klart højdepunkt for mig, og et overraskende indspark fra Bethesda. En fantastisk kombination af stealth, shooter og semi-openworld, sat ind i et tegneserieagtig steampunk univers. Lover godt!
 
           Uncharted 4
En stærk ps3 franchise skal vise sit værd på ps4’eren, og det bliver spændende om spillet kan leve op til de tidligere titlers tårnhøje niveau. Mon ikke Nathan Drake og co. klarer ærterne?
 
           Deus Ex: Mankind Divided
Var desværre ikke med på den første bølge af Deus Ex spillene, men blev meget grebet af Human Revolution. Håber meget at det nye spil bliver endnu mere Blade Runner inspireret.
 
           Doom
Alle gamere på min alder har et forhold til i hvert fald det første spil. Traileren for den nye udgave ser helt vanvittig ud, og de monstre som tidligere var pixelerede og non-scary, ligner noget som kommer direkte fra dit værste mareridt.
 
           ReCore
Manden bag en af de største spilklassikere nogensinde, Mega Man, er stadig aktiv. Keiji Inafune er på banen igen næste år med ReCore. Vi har ikke fået meget at vide om spillet, men det skulle eftersigende foregå i en verden, hvor menneskeheden er truet af robotter, og hvor sandstorme hærger og ændrer de kort, man navigerer efter i gameplayet. Det er måske et tyndt grundlag at få forventningerne i vejret på, men hvis ReCore bare når Mega Man til sokkeholderne, er der måske tale om en nyklassiker.
 
          Hitman
Danske IO’s succeshistorie med Hitman, er måske falmet lidt med de nyere udgivelser. Dog havde Blood Money mange kvaliteter, så det bliver spændende at se om IO kan gøre det endnu bedre denne gang.