Nye spændende spil

Nye spændende spil - smartphones og tablets

Der kom for et par år siden et kæmpe boom af spil til smartphones og tablets. Det blev faktisk så stor en økonomi at mange spiludviklere kun fokuserede på at udvikle spil til disse platforme. Nu har boomet lagt sig lidt, men der bliver stadig udviklet spændende og sjove spil til både tablets og smartphones.

Forgotten Memories: Alternate Realities
Jeg er personligt en kæmpe fan af horrorspil, dog foretrækker jeg at spille det på konsoller og på de store skærme. Der er dog kommet et udvalg af gode horrorspil til de små skærme det sidste stykke tid. Five nights at Freddy og the Occupant , samt hele bølgen af Slenderman spil har vist at uhyggen sagtens kan spredes igennem en mobiltelefon eller tablet.

En ny spiller inden for genren er Forgotten memories: Alternative Realities. Man bliver sendt tilbage til de klassiske Resident Evil og Silent Hill spil. Gode scary sekvenser, god historie og skuespil. Grafikken er også god i forhold til platformen
FInd det til iOS her.

Ducktales Remastered
En fantastisk koncept som er kommet til tablettene, er re-issues af gamle klassikere. Jeg havde aldrig fået spillet Monkey Island tilbage i 90’erne men spillede dette geniale spil på min Ipad mini. Det samme gjaldt Final Fantasy og andre classics.

Man får næsten nostalgitårer i øjnene af dette platformspil som første gang udkom i 1989, og er næsten ligeså godt som det et år nyere Ducktales: Quest for Gold. Du får med denne udgave flot grafik, et remake af den klassiske musik og ganske solid styring. Som altid er platform-spil dog den mindst touch-egnede genre, og det må derfor være op til dit temperament, om du hopper på Disney-eventyret. Konverteringen fejler dog absolut intet.
Find det til iOS her.
Find det til Android her.

Implosion - Never Lose Hope
Implosion er en dungeon crawler. Der er dog skelet kraftigt til spil som Bayonetta og DMC, og det er bestemt ikke en dårlig ting.

Samtidig leveres der en gribende og velfortalt historie, med flotte mellemsekvenser og stemmeskuespil. Graffiken er noget af de flotteste man kan opleve på Ipad, og musikken og styringen er også eminent. Dette er ikke alene et blærerøvsprodukt, hvis du skal vise hvad din iPad kan, det er også et yderst fedt action-spil og en ren førsteklassesoplevelse fyldt med gode designbeslutninger
Find det til iOS her.
Find det til Android her.