spil i 2018

Spil at se frem til i 2018

19.12.17
Så er året ved at nærme sig sin vejs ende, julekalenderen er skudt i gang og det rumsterer med årets spilnomineringer. I den forbindelse kan vi herinde ikke holde os fra at kigge fremad. Lad os derfor starte den gode gamle DeLorean op, sætte den på 1.21 gigawatts og køre derudaf, anno 2018.

Hvis du står og mangler spil nu som rent faktisk kan spilles, så er der her en liste med de bedste spil fra i år: http://genbib.dk/nyheder/anbefalinger/spilanbefalinger-til-juleferien

Ni no Kuni 2: Revenant Kingdom, 18. jan. 2018

Først på listen, den 18. januar, har vi Ni no Kuni 2: Revenant Kingdom. I efterfølgeren til det anmelderroste og charmerende Ni no Kuni: Wrath of the White Witch, bevæger vi os ud i samme magisk-realistiske landskaber, medrivende historier og godt gammeldags japansk rollespilsaction. Hvis man derfor er rollespilsfan, så er Ni no Kuni 2 en titel at holde øje med og en oplagt mulighed for at spille 1’eren hvis den fløj under ens radar.

Shadow of the Colossus Remaster, 6. feb. 2018

Den næste på listen er den gavmilde titel – hvorfor er den så gavmild spørger du? Fordi den giver dem af os som ikke spillet den originale udgave, chancen for at spille spillet. Her har vi den restaureret udgave af Shadow of the Colossus fra 2005. En titel hvis fodspor stadig kan ses i nye spil i dag, nemlig hvordan man fortæller en god historie gennem væsnerne og verdenen, fremfor forklarende dialoger. Hvis man derfor godt kan lide at se hvor tingene startede, så giv denne et skud i start februar.

Kingdom Come: Deliverance, 13. feb. 2018

Her har vi så 2018s svar på den næste overlevelsesspilsimulator. De findes i massevis, så hvad gør at Kingdom Come: Deliverance adskiller sig fra flokken? Middelaldertemaet. Hvis du derfor har en drøm om at galoperer rundt på galante heste, tynget af din tunge jernrustning, med et langt skarpt sværd ved din side - så sæt denne titel på din radar.

Far Cry 5, 27. feb. 2018

Den næste installation af den populære Far Cry serie, finder nu sted i et fiktivt USA, styret af kultgrupper. Du bliver sat imod det vilde liv og gale hillbillies, der prøver at få dig ned med nakken. Far Cry 5 vil selvfølgelig have den gode gamle Far Cry action, med tårne der skal overtages og en historie der på ingen måde giver mening, men det som samtidig gør den underholdende.

We Happy Few, 13. apr. 2018

We Happy Few er et af de her kommende spil som bare rammer lige ind i de nøglesætninger, man leder efter anno 2018. Slynger dem ud her også kan du se hvor langt du når, før du synes det lige er noget for dig. Åben verden. Britisk-inspireret, farverigt og fascistisk univers. Overlevelsesspil i et urbant miljø. Spændende plottwistet historie. Lige så interesseret som jeg?

Tags