Golden Days Festival

Velkommen til Historiens B-sider.

Golden Days Festivalen handler i år om det, vi ikke ser ved første øjekast – bagsiden af historien. Den del af fortællingen, der enten går i glemmebogen, fortrænges eller bliver fraklippet.

Gennem musik, film, litteratur, kunst, teater, arkitektur og samfundsstof hiver festivalen alt frem i lyset og sætter spot på skønhedspletterne ved at fortælle en alternative historie: historiens B-side.

Arrangementerne under festivalen vil hylde modet til vise det upolerede fremfor det perfekte, stå ved nuancerne i historien og give en plads til det oversete, til fejlene og alt det, der normalt ikke er plads til i vores nulfejlskultur.

4K er et samarbejde mellem de fire kommuner: Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Arrangørerne i 4K-kommunerne har dykket ned i pulterkammeret og har fundet et væld af skønhedspletter frem. Vær med til at undersøge vildskuddene og de blinde vinkler, og kast et alternativt blik på historien.

Find program med opdateringer og link til billetter på goldendaysfestival.dk/4K