Bogen er blevet til på baggrund af omkring 30 timers interview og denne interviewform er gengivet i bogen. Umiddelbart kan det måske afskrække nogle læsere, men som læser glemmer man hurtigt denne "forhindring". Anders Leifer er godt inde i sit stof, han stiller udfordrende og dialogskabende spørgsmål og Leth giver gode uddybende svar. Men det hjælper selvsagt også hvis man er Leth-fan og kender til dennes univers. Der findes dog lidt hjælp at hente hvis hukommelsen har svigtet, idet der bagerst i bogen findes en kronologisk kommenteret filmografi. Denne filmografi bør man læse først, for den giver en fin orienteringsrampe inden man springer ud i interviewet. Samtalerne er inddelt i 16 kapitler eller temaer, der næsten følger Leths filmkronologi, der startede med "Stopforbud", om jazzpianisten Bud Powell, fra 1963 og bogen slutter med "Jeg er levende", om Søren Ulrik Thomsen, fra 1999. Der diskuteres og analyseres ganske alvorligt, men der er også blevet plads til nogle rammende og morsomme anekdoter fra bag kameraet. Men først og fremmest er man blevet lidt klogere på Leth efter at have læst bogen. Det er selvsagt primært en bog for Jørgen Leth-freaks og dernæst en bog for kendere af de seneste fire årtiers dansk dokumentarisme eller dramadokumentarisme