Efter kærligheds- og nutidsromanen Lang, 2003, har Westö skrevet en fabulerende, vittig og tankevækkende roman om familien Skrake, en slags blanding af John Irving, J. D. Salinger, tilsat lidt forbandet ungdom. Romanen er et bredt portræt over Finlands historie i 1900-tallet, med alle de omskiftelser samfundet har været igennem, set som i et spejl i Skrake-familiens historie. Fortælleren er Wiktor Juri Ansgar Skrake, og hovedpersonen er faderen Werner Skrake, hammerkasteren og pedellen på skolen, den inkarnerede lystfisker, og den forvirrede, typiske finne, som går i hundene med jævne mellemrum. Det er en episk fortællende og meget gribende fortælling om livet i Finland, men fortalt af den unge Wiktor er det også en udviklingsroman, hvor han som 37-årig ser tilbage på en både forvirret og meget givende ungdom, hvor kærlighed, Beatles, russtoffer og venskaber blandes til en morsom skildring af et samfund der bevæger sig fra borgerkrig, befrielseskrig og ind i de gyldne 50'ere og 60'ere, hvor samfundet blomstrede i velstand og overskud. Flot skrevet, godt ramt