Christoph Hein har skrevet en del romaner, senest Willenbrock, 2002, som kredser omkring det tidligere Østtyskland og den forsvundne nation. Her har Hein valgt at skildre det tidligere DDR gennem Bernhard Haber, en ung dreng der kommer til den lille by Guldenberg, fordrevet fra Schlesien sammen med familien efter 2. verdenskrig, hvor den enarmede fader forsøger at fortsætte som snedker under de ugunstige forhold. Bernhard er en ordknap og tillukket dreng, som lever sit eget liv uden kontakt med omgivelserne, der mobber de tilflyttede som polakker og giver dem en hård tilværelse. En række personer der har været i kontakt med Bernhard fortæller hans historie fra forskellige vinkler, og samtidig fortæller de om livet i landsbyen og det kommunistiske diktatur, som hele tiden ligger og ruger i baggrunden. Hein forstår at fange stemninger og giver i portrættet af Bernhard en indsigt i et lukket sind, som på grund af omstændighederne må klare sig selv. Bernhard lukker langsomt op, deltager i ungkommunisternes arbejde, men han arbejder også som menneskesmugler, hvor han hjælper folk fra øst til vest. En flot skildring af Østtyskland efter krigen, et flot portræt af Bernhard og den tid hvor alt var usikkert, og man kun havde sig selv at stole på, og det gør Bernhard så og klarer sig igennem