Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Et svært tilgængeligt essay som primært retter sig mod forskere og andre inden for de praktiske professioner, der beskæftiger sig med fagenes selvforståelse, vilkår og udvikling

Beskrivelse

Gitte Meyer er seniorforsker ved Center for Civilsamfundsstudier og har i flere år udforsket forholdet mellem videnskab og praksis. I dette idehistoriske essay bidrager forfatteren med forskellige overvejelser om hvorfor det at tænke om praktiske menneskelige handlinger på en lang række områder er trængt i dagens samfund til fordel for teoretiske tilgange og at flere praktiske uddannelser og professioner akademiseres. Forfatteren inddrager den klassiske græske opfattelse af praksisbegrebet, som har en anderledes forståelse af praktisk menneskelig handling med henblik på at skabe større sammenhæng mellem teori og praksis

Sammenligning

Forfatteren har flere bøger bag sig om emner som videnskab, journalistik, offentlighed og meningsdannelse, fx Ekspert og samfund, 2004, men på dansk findes ikke tilsvarende i bogform om praksisproblematikken

Samlet konklusion

Et idehistorisk essay om praksisbegrebet i klassisk græsk forstand og nutidens mere bevidstløse fokus på og anvendelse af standardiserede løsninger og teoretiske tilgange i forskellige fagprofessionelle og politiske sammenhænge