Lektørudtalelse

Forfatter: Jette Landberg

Kort om bogen

Sidste bind i "Century-trilogien" omhandler den kolde krig. Det lever fuldt ud op til de to tidligere bind om de to verdenskrige og vil glæde Folletts mange trofaste læsere. Har man brug for at få opfrisket den kolde krig, mordet på Kennedy, Cubakrisen osv., kan dette bind læses alene

Beskrivelse

Det 3. bind i trilogien om det 20. århundrede beskriver tiden fra delingen af Berlin til murens fald i 1989. Follett skriver i sin sædvanlige factsmættede stil iblandet personlige historier fra de 5 familier, en russisk, en tysk, en amerikansk og to engelske. Vi følger nu børnebørnene til personerne i det første bind. Man er helt inde i magtens centrum, idet russiske Dimka bliver ansat hos Khrusjtjov og George, der er sort amerikaner, bliver ansat hos Robert Kennedy. På den måde kommer man helt tæt på fx præsident Kennedy, ja helt ind i hans soveværelse. De tidligere bind behandler perioden omkring første og anden verdenskrig

Vurdering

Bogen lever fuldt ud op til de to første bind i serien. Det er imponerende, hvor mange facts Follett har med, og bøgerne kan læses alene for det. På en underholdende måde får læseren her et gysende indblik i perioden. Personerne kan ind imellem virke lidt skabelonagtige, det kan ikke undgås med alle de historier, der skal fortælles

Andre bøger om samme emne

Mere kød og blod på personerne får man fx i Ruges østtyske familiehistorie I tider med aftagende lys. Kan bedst sammelignes med Rutherfurds bøger om steder fx New York