Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Elkjær Smedebøl

Kort om bogen

Hvis du tog til Afrika, ville du så se de fem store? Eller måske hellere de frem grimme? Rimet fortælling om Afrikas grimmeste dyr for 4-8-årige

Beskrivelse

Det er morgen på savannen og det vrimler med smukke, stærke og farverige dyr. Men pludselig dukker en grim og forpjusket skabning op. Det er en gnu - "Det klammeste, vamleste, styggeste kræ. Rigtignok lidt af en øjebæ!". Gnuen får følgeskab af en hyæne, en grib, et vortesvin og en marabustork. Dyrene følges over savannen, mens de synger en sang om hvor fæle og grimme de er. Men til slut kommer de hjem til deres unger som elsker dem og udnævner dem til at være de bedste og skønneste fem. På sidste opslag er en kort oversigt over "De fem store", "De fem små", "De fem sky" og "De fem grimme" som kan ses på safari

Vurdering

En bog som børnene vil synes er sjov pga. de grimme ord, som dog ikke er i så stort tal at forældrene skal være bekymrede. Den hjertevarmende slutning lægger op til en snak om, at udseendet ikke er det vigtigste. Illustrationerne er især i jordfarver og er tegnet af Axel Scheffler som også har illustreret andre af Julia Donaldsons billedbøger, fx Grøflingen (Ved Stine de Paoli) og Pindemand

Andre bøger om samme emne

 Mekano Max er også en rimet bog som foregår i Afrika - her får Max hjælp af de vilde dyr til at vinde et racerløb. En af mine favorit-bøger med rimet tekst er Abracazebra som også har dyr i alle rollerne - her er temaet dog misundelse