Lektørudtalelse

Forfatter: Jesper Holtoug

Kort om bogen

Zombierne er for længst blevet udryddet, da byens nye splatter-forlystelsespark skal til at åbne med masser af uhyggelige og spændende forlystelser. Men er alle zombier i virkeligheden helt udryddet? For jer mellem 8 og 12 år som har lyst til splatter

Beskrivelse

Dette er de to første bind af fire i en ny splatter-serie "Zombie Splatter Fun Park", som er en fortsættelse til serierne "Zombie splatter" og "Zombie splatter efterskælv". Serien her udspiller sig 20 år efter den store splatterkrig blev vundet af menneskene, og den sidste zombie blev udryddet. De, som den gang bekæmpede zombierne, er modstandere af den nye zombie-forlystelsespark, der skal åbne i byen. Alexandra og Mark er to store børn, som forvilder sig ind i den nye park, og her opdager de, at alt ikke er, som det skulle være

Vurdering

Spændende fortsættelse til de tidligere serier, og faktisk er de to bøger her blandt seriens bedste, fordi der ikke hele tiden er blod, slim og indvolde over det hele, men snarere lægges op til uhyggen. Historien starter i et genkendeligt univers uden den rene gru og splatter - men det ligger og lurer lige forude. Og det er spændende

Andre bøger om samme emne

Læs også forfatterens serier: "Zombie splatter" og "Zombie splatter efterskælv"