Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Du som er fascineret af naturvidenskabelige opdagelser kan her trygt følge videnskabshistorikeren Helge Kragh, når han øser af sin viden om opdagelsernes forundelige veje indenfor fysik, kemi og astronomi

Beskrivelse

Allerede i forordet afslører Helge Kragh, at naturvidenskaben gennem mere end 100 år fx troede, at Venus havde en måne, men at bedre instrumenter påviser, at det har Venus ikke. Som forfatteren skriver: "Historien om naturvidenskaben er fyldt med eksempler på opdagelser, der er blevet justeret, afvist eller udviklet til nye erkendelser og opdagelser - det er det, der kendetegner videnskab." I sin bog samler han en række af de vigtigste naturvidenskabelige opdagelser. Bogen har 14 kapitler som fortæller videnskabshistorien kronologisk. De rækker fra oldtiden frem til "temaer i det 20. århundredes fysiske videnskaber". Her er overskrifter som fx "Atomer og tomrum", "Entropi, kosmos og Gud", "Periodiske systemer", "Relativitetens mange ansigter" og "Videnskabens navne". I sidstnævnte kan du fx læse om navnet "Big Bang" og om "Grundstoffernes navne". Helge Kragh er professor emeritus i videnskabshistorie. Han har fx også skrevet Videnskabens væsen

Vurdering

Medrivende og entusiastisk formidlet naturvidenskab, hvor du som interesseret læser både er godt underholdt og samtidig bliver klogere på naturvidenskabelige fakta

Andre bøger om samme emne

En anden lidt mere overfladisk bog om naturvidenskabelige opdagelser er fx Teorier på 30 sekunder