Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Kort om bogen

Mesterlig fransk roman om en kvinde født 1940 og hendes generations kollektive erindring fortalt parallelt med tidsmarkører i samfundet. En litterær perle for læsere med interesse for samfundets udvikling

Beskrivelse

Bogen indledes med en række helt korte billeder og ordspil. Med en detaljeret beskrivelse af et fotografi af en baby begynder en fremadskridende fortælling frem til 2006, hvor erindringen følger kvindens udvikling gennem personlige fotografier og gennem tidens ændrede samtaleemner ved middagsbordene til familiens højtider. Vi hører om at være ung, blive gift og danne familie, blive skilt og om at være lærer. Undervejs inddrages udviklingen af forbrugersamfundet, skiftende præsidenter og tidens tænkemåder samt romanens tilblivelse. "Årene" udkom i 2007 og regnes for Annie Ernauxs hovedværk. Den blev i 2019 nomineret til Man Booker Prize

Vurdering

En stor læseoplevelse der giver lyst til at dykke ned i romanen igen. Romanen fremtræder flot oversat med danske ordsprog og talemåder. Det er et man og et vi der fortæller, og det understreger meget vellykket, at det er en hel generation der vises gennem et enkelt liv

Andre bøger om samme emne

Elena Ferrantes "Napoli-romanerne" dækker samme periode, og forfatteren/fortælleren er også en kvindelig lærer, der fortæller om sit liv og samfundsudviklingen. Ernaux skriver dog langt mere reflekterende og koncentreret. Det samme gælder for På sporet af den tabte tid (Nyoversat udgave). [Bind] 1Swanns verden af Marcel Proust, som forfatteren ofte sammenlignes med