Velkommen i klubberne

Vær sammen med andre om at bruge biblioteket og del din interesse.

På biblioteket er der mange klubber, og her mødes man om en fælles interesse. Det er gratis at være med i klubberne. Klubberne foregår på bibliotekerne. Du kan læse om nogle af klubberne herunder: 

  • Danskcaféer er for dig, der vil træne dit danske sammen med andre, der er flyttet til Danmark fra et andet land. Skriv til Elin Skyum-Nielsen på ebj@gentofte.dk, hvis du vil vide mere.
     
  • Læseklubber er for dig, der elsker at læse bøger. Der er både læseklubber for dig, der læser dansk på et højt niveau og dig, der lige er begyndt. Vil du vide mere om læseklubberne, så kontakt Birgitte Tindbæk på bt@gentofte.dk eller Therese West Boardman på twb@gentofte.dk.
     
  • Gentofte Bibliotekerne har en række tilbud om fællesskaber til dig, der gerne vil lytte til musik i fællesskab med andre. Det er Suni Zacharias A Argjaboda, der planlægger arrangementsprogrammet for både Beatklubben, Klub Klassisk og DR Klub Jazz, og du kan tilmelde dig de enkelte klubber ved at skrive til ham på sza@gentofte.dk
     
  • Filmklubben er for dig, der elsker film. I filmklubben ser vi film sammen og taler om dem. Er du vild med film og vil du være med, så kontakt Thomas Kastberg på tka@gentofte.dk.

Der er mange flere klubber. Spørg på biblioteket, om der er noget, der passer til dig. Måske vil du starte din egen klub?

Der er også klubber for børn, og dem kan du se her.