Forårets program på Gentofte Bibliotekerne
Vi er nu klar til at præsentere forårsprogrammet for Gentofte Bibliotekerne, og der er masser af forfattermøder, foredrag, koncerter og temarækker på programmet.
Af Gentofte Bibliotekerne
Vi skyder 2026 i gang med masser af aktiviteter og arrangementer for både børn og voksne. Fra bogklubber og forfattermøder til koncerter, foredrag og oplevelser i naturen.
Billetterne frigives en måned før hvert arrangement. Vi anbefaler, at du tilmelder dig vores nyhedsbreve, så du får en reminder, når billetsalget åbner.
Samtaler om samfund, frihed og historie
På Jægersborg Bibliotek kan du møde Informations chefredaktør Rune Lykkeberg, når han taler om et af tidens mest udfordrede begreber: frihed. Jægersborg får også besøg af podcastvært, journalist og forfatter Torben Sangild, som stiller skarpt på tankefælder, følelser og manipulation i en tid præget af fake news, konspirationsteorier og polarisering.
Senere på foråret får du et historisk perspektiv med journalist Clement Kjærsgaard, der zoomer ind på året 1945 som det år, der skabte den verden, vi kender i dag. Clement gæster Hovedbiblioteket som led i et nyt samarbejde mellem biblioteket og tidsskrifterne RÆSON og ÆRA.
Når minder bliver til fortællinger
På tværs af bibliotekerne er der i denne sæson fokus på erindringer. På Hovedbiblioteket fortæller Matthias Dressler-Bredsdorff om sin anmelderroste erindringsroman Efter faldet, og senere på foråret kan du møde Christian Mørk og Iben Mondrup til en samtale om, hvordan vores erindringer former os og bliver til fortællinger.
På Dyssegård Bibliotek fortæller Eva Tind om sin roman Min Kim, som undersøger, hvad der sker med et barn, når det adskilles fra sin familie og placeres i en ny.
Der er også plads til at dele din egen – og din bydels – historie, når Gentofte Lokalarkiv under overskriften “Husker du?” inviterer til foredrag og erindringsfællesskab.
Gentofte Bogmesse og BogFest for børn
Lørdag den 9. maj slår Hovedbiblioteket dørene op til Gentofte Bogmesse, som er et af årets litterære højdepunkter. Her kan du møde aktuelle forfattere som Tine Høeg, Alberte Winding, Kenneth Thordal, Pernille Rosendahl og mange flere.
For børn og familier er der BogFest for børn lørdag den 18. april. Her kan du møde Børnene fra Sølvgade og forfatter Nicole Boyle Rødtnes, og der er rig mulighed for fysisk udfoldelse, når vi sammen danser en bog.
Sundhed i maj
Maj står ikke kun i bogmessens tegn, men også i sundhedens. På Vangede Bibliotek kan du møde en af Danmarks mest populære komikere, Christian Fuhlendorff, som fortæller om livet med ADHD og autisme.
Jeanette Varberg kigger forbi og taler om sin bog Onkos, der afdækker kræftens historie gennem årtusinder. Derudover er der fortællekoncert med Mathilde Falch, som med en kombination af egne sange og personlige beretninger inviterer publikum ind i sin historie om psykisk sårbarhed, misbrug og vejen tilbage til håbet.
Tegneserier, der springer ud af siderne
Forårsprogrammet byder på masser af aktiviteter for børn og familier, og tegneserierne er i centrum. I februar kan du sy din egen Møgmis som optakt til Møgmis-show på GentofteNatten.
I marts er der tegneworkshops - først med Jan Kjær, manden bag Nomerne og Taynikma, og senere på måneden kan du trykke din egen mulepose og gå hjem med en personlig tegneserietaske.
I Gentoftegade bliver bibliotekets vinduer til levende tegneserier den 20. januar, når tegneserieskaber Peter Madsen vækker Valhalla-universet til live og tegner direkte på ruderne, mens han fortæller om universet. Senere på måneden kan du se Valhalla-filmen hos naboen, Gentofte Kino.
Teater, koncerter og workshops
I løbet af foråret byder vi på hele otte teaterforestillinger og to koncerter for børn plus en gang silent disco, hvor børnene kan slippe danseglæden løs, når de danser den populære børnebog Hundemand.
Og selvfølgelig er der også masser af kreative workshops, hvor vi blandt andet laver fastelavnsris, påskefugle og fødselsdagsflag.
Styrk læselysten i en bogklub
Børn, der elsker at læse, kan deltage i bibliotekets bogklubber. Her deler børnene litterære oplevelser og inspireres til at opdage nye bøger i hyggelige omgivelser. Der er flere muligheder at vælge imellem, det handler blot om at finde det rette match.
På Hovedbiblioteket kan du deltage i Den lille store bogklub for børn fra 12 år og Bogklubben for de seje for de 9–12-årige. På Ordrup Bibliotek kan de 10–12-årige deltage i Bogklubben BOB, og på Dyssegård Bibliotek er der Romantasy-bogklub for unge, hvor bøgerne byder på englevinger, vampyrtænder, dragekløer og hede følelser. Klubben henvender sig til de 14–18-årige.
Arrangementer på Gentofte Bibliotekerne
-
Faste aktiviteterTysk salon
Vil du skærpe dit tyske? Modtager du tysk undervisning, eller taler du tysk og ønsker at vedligeholde dine sprogkundskaber?Ordrup BibliotekGratis -
VoksneForfattersamtale: Naturens lys
Hvordan præger naturen vores måde at tænke, skabe og forstå os selv på?Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterIT-hjælp på Gentoftegade Bibliotek
I bibliotekernes netcaféer kan du få individuel hjælp til den digitale verden.Gentoftegade BibliotekGratis -
Faste aktiviteterIT-hjælp på Ordrup Bibliotek
I bibliotekernes netcaféer kan du få individuel hjælp til den digitale verden.Ordrup BibliotekGratis -
Faste aktiviteterStrikkesalon i Ordrup
Charlottenlund strikkeklub mødes på biblioteket til snak, hygge og kreativitet.Ordrup BibliotekGratis -
Faste aktiviteterStrikkeklub i Vangede
Kom til Strikkeklub på Vangede Bibliotek.
Vangede BibliotekGratis -
Faste aktiviteterDansk Café
Would you like to practice your Danish? Then join us at the library for Dansk Café.Gentofte HovedbibliotekGratis -
Faste aktiviteterForfattere om fredagen
Vær med, når Vangedes Biblioteksgruppe byder velkommen til en hyggelig eftermiddag med litteraturoplæsning.Vangede BibliotekGratis -
VoksneLørdagsdok: Jørgen Leths film om Paris Roubaix
Dagen før Paris-Roubaix 2026 viser vi Jørgen Leths legendariske cykelfilm fra 1976, som er en episk skildring af det mest brutale endagsløb i verden.Gentoftegade BibliotekGratis -
Italiensk salon
Amate la lingua italiana?Ordrup BibliotekGratis -
Børn og ungeAFLYST: Forfatterbesøg: Susanne Højsting: Lykke
Hør forfatter Susanne Højsting fortælle om sin bog om mobbedetektiven Lykke.Ordrup BibliotekGratis -
Børn og ungeSilent Disco: Dans Dav Pilkeys Hundemand historier
Elsker du gode historier, men har for travlt til at sidde stille til en hel bog? Med silent disco-høretelefoner på ørene, går bevægelse og historie hånd i hånd, når vi sammen flytter ind i Dav Pilkeys historier om Hundemand.Vangede BibliotekGratis