Behandling af persondata

På denne side finder du overordnet information om bibliotekets behandling af personoplysninger.

Bibliotekets formål er at udlåne materialer og yde andre services inden for rammerne af lov om biblioteksvirksomhed. Derfor behandler vi på Gentofte Bibliotekerne personoplysninger om dig som bruger af biblioteket.

Hvilke oplysninger om dig behandler vi?

Icon Description

Vi behandler personoplysninger om dig i kategorierne:

  • Personlig identifikation: CPR-nummer og lånerkortnummer samt navne
  • Adresseoplysninger: Navne, navn på eventuel værge, adresse, postnummer, by, land, telefonnummer, e-mailadresse
  • Administration af lån: Tilhørsfilial, ferieperiode, interesseperiode, afhentningsfilial, lånte materialer, reserverede og afleverede materialer, dine lister (herunder huskeliste, mellemværender med biblioteket og betaling af mellemværender, mellemværender sendt til inddrivelse, e-mails, sms’er og push-beskeder sendt til dig samt eventuel blokering af lån)

Vi behandler personoplysningerne for at kunne administrere dine lån og reserveringer samt give dig adgang til bibliotekets e-ressourcer, sende dig information om aflevering og reserveringer samt give dig adgang til at benytte biblioteket uden for betjent åbningstid.

Hvor har vi fået oplysningerne fra?

Icon Description

Vi har fået navne og adresseoplysninger fra CPR-registret ud fra dit CPR-nummer. Har du navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret, bliver det også respekteret i bibliotekets systemer.

Det er frivilligt, om du vil oprette dig som bruger hos Gentofte Bibliotekerne og benytte bibliotekets tilbud, herunder benytte biblioteket uden for betjent åbningstid, vores hjemmeside, låne materialer og bruge bibliotekets e-ressourcer. Hvis du opretter dig som bruger, er det frivilligt, om du vil oplyse telefonnummer og e-mail til Gentofte Bibliotekerne.

Hvis du ikke ønsker at afgive kontaktoplysninger, kan biblioteket ikke kontakte dig i forbindelse med påmindelser om aflevering, afhentning af reserverede materialer og slettede reserveringer. Eventuelle regninger og saldoopgørelser vil dog blive sendt til din digitale postkasse. 

Det er endvidere frivilligt, om du vil oprette lister via Gentofte Bibliotekernes hjemmeside (eksempelvis huskeliste, bøger jeg har læst, forfattere, jeg følger, søgninger, jeg følger), samt om du vil offentliggøre eller dele dine lister med andre brugere. Biblioteket vil gerne give dig personaliserede anbefalinger af materialer, når du logger ind på Gentofte Bibliotekernes hjemmeside.

Såfremt du ikke ønsker at oprette lister, vil de anbefalinger, vi giver dig, ikke være personaliserede, men i stedet være generelle anbefalinger fra biblioteket.

Vi videregiver personoplysninger til andre offentlige myndigheder, når vi er berettigede eller forpligtede til det. Vi overdrager f.eks. oplysninger i forbindelse med inddrivelse af gebyrer og erstatning. Vi overlader endvidere personoplysninger til databehandlere, der på vores vegne behandler oplysninger.

Hvor længe gemmer vi dine persondata?

Icon Description

De oplysninger, vi har om dig, bliver automatisk slettet, hvis du ikke har mellemværende med biblioteket og/eller ikke har været aktiv i tre år. Visse personoplysninger bliver automatisk slettet efter 30 dage.

Det gælder oplysninger om afleverede materialer, betalte gebyrer, indholdet af beskeder sendt til dig og dine besøg på bibliotekerne uden for betjent åbningstid. Oplysninger om betalt erstatning slettes efter et år.

Oplysninger om betaling af mellemværender vil af hensyn til dokumentation blive opbevaret i fem år fra udgangen af det regnskabsår, hvor mellemværendet eller regningen er betalt.

Hvilke rettigheder har du?

Icon Description

Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os via denne kontaktformular.

Du har følgende rettigheder:

  • Ret til at se oplysninger 

    Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

  • Ret til rettelse

    Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

  • Ret til sletning

    I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

  • Ret til begrænsning af behandling

    Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

  • Ret til indsigelse

    Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder. 

Overvågning

Icon Description

Når du besøger vores biblioteker, indsamles der oplysninger i forbindelse med tv-overvågning med det formål at forebygge kriminalitet, at sikre bevismateriale til brug for politiets efterforskning og at sikre tryghed for de ansatte.

Videooptagelserne må kun gennemses, når det er nødvendigt pga. kriminalitet eller mistanke herom med henblik på videregivelse til politiet. Det sker i overensstemmelse med tv-overvågningsloven. 

Klage til Datatilsynet

Icon Description

Du kan kontakte Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.