Advokatvagten - den juridiske skadestue
Om Advokatvagten
Advokatvagten kan sammenlignes med en slags juridisk skadestue, hvor der ydes mundtlig juridisk førstehjælp.
Du får et mundtligt råd og en hurtig juridisk bedømmelse af din situation
- Du kan være anonym
- Du behøver ikke opgive din indtægt
- Du kan spørge om private juridiske problemer
- Dine oplysninger bliver ikke noteret nogen steder
- Det er gratis
Mange af spørgsmålene handler om skilsmisse, forældremyndighed, fast ejendom, leje af bolig, arveforhold og erstatning. Men der er ingen grænser for, hvilket juridisk problem, du kan spørge Advokatvagten om.
Åbningstider
Advokatvagten træffes tirsdage i ulige uger kl. 16.00-18.00 på Gentofte Hovedbibliotek, 1. sal.
Kønumre (10 pr. gang) kan trækkes på 1. sal fra kl. 15.30. Er der ikke flere numre, kan man ikke regne med at komme til.
Advokatvagten varetages af frivillige, lokale advokater.
OBS: Tjek vores kalender for aktuelle åbningstider – Advokatvagten holder nemlig lukket i løbet af sommeren og til jul.
- Danmarks Familieadvokat (Åbner i nyt vindue)
Giver gode råd til hverdagens juridiske spørgsmål og sælger div. dokumenter og formularer. - Københavns Retshjælp (Åbner i nyt vindue)
Besvarer også telefoniske forespørgsler. - Foreningen KRIM (Åbner i nyt vindue)
Tilbyder gratis retshjælp til personer, som føler sig dårligt eller urimeligt behandlet af politiet eller ved andre problemer, hvor juridisk bistand er nødvendig. - Advokatsamfundet (Åbner i nyt vindue)
Har en liste med alle advokater samt adresser på advokatvagter i hele landet. - De Jurastuderendes Retshjælp (Åbner i nyt vindue)
En frivillig organisation bestående af jurastuderende ved Aarhus Universitet. De tilbyder gratis juridisk rådgivning pr. e-mail og telefon til såvel private som erhvervsdrivende.