Gentofte Bogmesse

Gentofte Bogmesse har en lang tradition bag sig og foregår hvert år i marts på Gentofte Hovedbibliotek.

Lørdag den 26. marts 2022 fejrer vi igen det skrevne ord og fylder biblioteket med både forfattere, læsere og forlag. 

Gentofte Bogmesse har altid stærke og aktuelle forfatternavne på programmet – fordelt på Hovedbibliotekets to store scener. Tidligere år har både budt på både danske og internationale bestseller-forfattere, bl.a Ken Follett, Tine Høeg og Kim Leine.

På dagen kan du også møde en række små og store forlag samt din lokale boghandler, hvor du kan få din bog signeret.

Det er også muligt at få sig en forfriskning i Hovedbibliotekets Café Henning, der serverer både vådt og tørt.

Program for Gentofte Bogmesse 2022

2022-programmet bugner af forfattere med historier, der giver stod til eftertanke. Der er både plads til roman-elskeren, digt-slugeren, de unge stemmer, dem med hang til gys – og alle derimellem.

Biblioteksrummet:

10.00-10.30: Jussi Adler-Olsen: Natrium Chlorid
10.35-11.05: Søren Pilmark: Varieté
11.10-11.40: Trine Gadeberg, Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch: Mens vi strikker
11.45-12.15: Jens Andersen: Et liv med Lego
12.20-12.50: Caspar Eric: Vi kan gøre meget
12.55-13.25: Vilma Sandnes Johansson: Tænk ikke på mig
13.30-14.00: Morten Sabroe: Der var engang en familie
14.05-14.35: Kristian Ditlev Jensen: Bar
14.40-15.10: Anne-Cathrine Riebnitzsky: Vindens port
15.15-15.45: Knud Romer: Pigen i violinen

Øregårdssalen:

10.50-11.20: Josefine Klougart: Alt dette kunne du få
11.25-11.55: Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis
12.00-12.30: Johanne Bille: Når mænd forlader mig
12.35-13.05: Lotte Kirkeby: Hvis man ikke vidste bedre
13.10-13.40: Kaspar Colling Nielsen: Frelseren fra Hvidovre
13.45-14.15: Iben Mondrup: Vittu
14.20-14.50: Rikke Viemose: Nu taler jeg
14.55-15.25: Christian Jungersen: Du kan alt
15.30-16.00: Jesper Stein: Ædru

I menuen til venstre kan du læse mere om forfatterne på Gentofte Bogmesse. Her kan du også reservere både aktuelle bøger og dem fra forfatternes bagkatalog. På mobilversionen skal du klikke på pilen øverst til højre for at læse mere om forfatterne.

Praktiske informationer

  • Gratis adgang – du kan ikke reservere plads til de enkelte oplæg
  • Dørene åbner kl. 9.00 – messen slutter kl. 17.00
  • Gentoftes borgmester, Michael Fenger, åbner bogmessen kl. 10.00, hvor det officielle program også går i gang.