Sådan redigerer du din brugerprofil
Du kan selv ændre din pinkode, emailadresse og mobilnummer, og du kan slette eller udsætte reserveringer.
Du finder din brugerprofil under "Min side", når du er logget ind her på genbib.dk
Redigér dine kontaktoplysninger
Det er vigtigt, at vi har din rigtige e-mailadresse eller mobiltelefonnummer, så du får besked om reserveringer og påmindelser om aflevering. Du kan ændre e-mailadresse og mobiltelefonnummer under "Rediger brugerprofil".
Adresseændring
Din adresse bliver automatisk hentet fra CPR-registret og derfor opdateret i systemet, hvis du flytter. Oplever du problemer, er du velkommen til at kontakte os.
Reserveringer
Under "Rediger brugerprofil" kan du ændre, hvilket bibliotek du ønsker at hente dine reserverede materialer på. Du kan også sætte dine reserveringer på pause, mens du er på ferie, men husk at gøre det i god tid, dvs. mindst fem dage i forvejen. Under "Lånerstatus" kan du se dine reserveringer og slette dem, du ikke længere har brug for. Se din lånerstatus.
Skift pinkode
Du kan selv ændre din pinkode under "Rediger brugerprofil". Men hvis du har glemt din pinkode, skal du henvende dig personligt på bibliotekerne med billedlegitimation. Vi kan ikke se din pinkode, men vi kan lave en ny til dig. Hvis du er under 18 år, skal du medbringe dit lånerkort og sundhedskort.
Få påmindelser på e-mail og sms
Under "Rediger brugerprofil" kan du tilmelde dig e-mail- og/eller sms service fra dit bibliotek Du skal blot oplyse din e-mail og/eller dit mobiltelefon nummer. Bemærk: Du skal være logget ind.
Tilmelder du dig servicen får du besked:
- Når du har reservationer klar til afhentning
- Når du snart skal aflevere
- Når vi hjemkalder lånte materialer
Bemærk: SMS-servicen er et ekstra tilbud, og du skal derfor stadigvæk holde øje med din lånerstatus, da SMS-servicen kan være nede.