
Filmstriben
Filmstriben er fyldt med kvalitetsfilm som streames på egen pc eller mobile enhed. Der er både tale om nyere film og klassikere og udvalget rummer danske såvel som udenlandske spillefilm, dokumentarer og kortfilm. Der er pr. september 2022, over 3800 film og serier at vælge imellem og der kommer konstant nye til.
På Filmstriben kan du se film, når det passer dig. På computeren (pc og mac), din tablet, din smartphone eller på tv (delvist). Man kan låne en film i 48 timer, stoppe, spole og gense filmen flere gange på samme computer/enhed.
Filmstriben er point-baseret. Dvs. borgere i Gentofte Kommune har 40 point til rådighed om måneden. Der bliver 'tanket op' den første i hver måned. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du kan selv vælge, hvordan du ønsker at bruge dine point.
Filmene bliver som udgangspunkt inddelt i 4 pointkategorier:
- Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
- Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
- Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
- Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point
Du kan ikke overføre ubrugte point fra en måned til den næste.
Hvad vil du se?
- Leder du efter film til børn og unge, så finder du dem her.
- Se filmbibliotekarens anbefalinger af de bedste film på Filmstriben her.
Movies in English
Find movies in English at Filmstriben here.
Se film via Filmstriben på din computer
- Du skal have en dansk internetforbindelse med en båndbredde på minimum 10.000 kb/s, men vi anbefaler en større båndbredde af hensyn til billedkvaliteten. Du kan teste hastigheden på din internetforbindelse fx på Bredbåndsmåleren på www.IT-borger.dk.
- Dette skal du have for at se film i Filmstriben: netadgang og brugernummer (cpr. nummer) og en pinkode fra dit lokale bibliotek.
- Filmstriben understøtter nyere versioner af Microsoft styresystemer (Win 7 og Win 10) og Mac OS.
- Filmstriben understøtter ikke Linux.
- Filmstriben understøtter Google Chrome, Firefox, Edge og Safari.
- Vi anbefaler ikke Internet Explorer.
Se film via Filmstribens app
- Hent Filmstribens app til Ipad og Iphone. Hvis du allerede har app’en installeret på din enhed, skal du huske at opgradere til den nyeste version, ellers virker Filmstriben ikke. Du skal anvende nyeste version af iOS styresystem.
- Du skal starte en film på Filmstriben fra selve app’en og ikke fra en browser på din enhed. Hvis du forsøger at logge ind via en browser vil browseren lukke.
Få filmen op på dit TV
Der er forskellige muligheder for at streame eller bruge cromecast eller Apple TV. På Filmstribens hjemmeside findes en opdateret oversigt over de tekniske muligheder for filmstriben.dk. Gå til Filmstribens oversigt over tekniske muligheder.
Problemer med at få Filmstriben til at fungere?
Ekurser.dk har lavet nedenstående introfilm, der guider dig igennem låneprocessen:
Oplever du stadig problemer anbefaler vi du kontakter DBC (Dansk BiblioteksCenter) som står bag Filmstriben. Skriv dit problem med filmstriben til Kundeservice her.
Filmstriben Introfilm from DBC DIGITAL A/S on Vimeo.