Læseklub 7: Kina
Kinesisk litteratur er lige så folkerig som landet selv. I denne læseklub læser vi et udsnit af den moderne kinesiske litteratur.
Fra det barske liv og det ugæstfrie landskab i det nordøstlige Kinas rustbælte til livet i udkanten af den sprudlende og beskidte storby Beijing.
Vi skal høre om en bortadopteret drengs liv i en landsby under Formand Maos Kina i forandring. Vi skal også læse magisk realisme om indbyggere, der går i søvne i en landsby i det sydøstlige Kina.
Kina har også fostret en Nobelprisvinder, Mo Yan. Vi skal læse Hvidløgsballaderne, som er en roman om fattige hvidløgsbønder og deres oprør mod den undertrykkende overmagt.
Sidst, men ikke mindst, skal vi læse en af Kinas største stilister, Can Xue og hendes poetiske og smukke hovedværk Kærlighed i et nyt årtusind. Hendes værk kredser om både det indre og ydre, det fysiske og psykiske, og om menneskers trang til at styre deres eget liv.
Læseklubben mødes anden torsdag i måneden 12.00-13.30 på Gentofte Hovedbibliotek
Mødedatoer
10/9: Velkomst - første bog udleveres
8/10: Shuang Xuetao: Aeronauten & Moses på sletten
12/11: Ge Fei: Usynlighedskappen
10/12: Mo Yan: Hvidløgsballaderne
14/1: Yu Hua: Brødre
11/2: Yan Lianke: Solens død
11/3: Can Xue: Kærlighed i et nyt årtusind
Tilmelding
Tilmeldingen åbner den 10. august kl. 8.00, og du kan booke plads på linket herunder (deadline 1. september):