Børn og unge

Engelske fagbøger til børn

Fagbøger til børn breder sig over mange emner, men af og til mangler der alligevel noget i den danske samling. På engelsk finder du de fleste emner, og så er de ofte spækket med flotte illustrationer, hvis sproget driller lidt.

Af Kerstin Gravlund Lyndrup

Engelske fagbøger

Fra filmuniverset

Starter vi i det evigt aktuelle og gigantiske Harry Potter-univers, finder vi fx bogen The Broom Collection om de forskellige karakterers koste med beskrivelser ned i de små detaljer. 

Her er også andre effekter knyttet til Quidditch og billeder af, hvordan en kamp er filmet. Samme sted finder du også en hyldestbog til MinaLima Design Studio, der står bag det grafiske udtryk i Harry Potter filmene og de fantastiske skabninger.

En super flot bog med uendeligt mange detaljer, du kan gå på opdagelse i i timevis.

Japansk inspiration

Er du interesseret i japanske animationsfilm, så bliver du nødt til at kigge i den smukke bog Ghibliotheque. Der er selvfølgelig de fineste illustrationer fra bl.a. Miyazakis film, men også information om, hvordan filmene er lavet, og hvad de er inspireret af.

Pokemonsjov i køkkenet

Er du til Pokemon finder du også flere bøger på den engelske hylde. Hvad med en Pokemon bagebog? Find dine yndlingsfigurer, og se hvilke kager, der passer til. Opskrifterne er markeret i forhold til sværhedsgrad og tid. Der er også en kogebog i samme serie.

Kreatid

Kan du lide at være kreativ så lån fx Cute food: step by step af Isobel Lundie. Her lærer du at tegne kawaii-mad. Der er de sødeste cupcapes, pandekager, popcorn, nudler, is, avocado og meget mere.

Tid til nye spil?

Mangler du nogle nye spilanbefalinger til Roblox. Så tag et kig i Roblox 100 top games. Her er spillene opdelt efter spiltype som obstacle, town and city, simulator, role-playing og andre. Måske finder du dit nye yndlingsspil.