Nyheder

Torvedage i Jægersborg

Glæd dig til to festlige dage i Jægersborg, når vi igen samler naboer, familier og venner til årets Torvedage, som i år er en del af Gentofte Kultur & festdage.

Af Lea Hebbelstrup

Torvedagene strækker sig over to dage, og fredagens program er arrangeret af lokale frivillige. Temaet for dagen er den lokalelokale byudvikling, som er i fuld gang i Jægersborg. 

Du kan komme på byvandring med Flemming Noors, høre om kommunens planer for området og se konkrete planer.

Book billetter til de forskellige aktiviteter herunder.

Lørdag er familiedag

Lørdagen byder på hygge omkring Jægersborg Bibliotek og på Ibstrup Torv. Her er der trylleri, musik, leg og boder for både børn og voksne. På torvet kan du købe is, kaffe og pandekager, møde lokale ildsjæle, lave dit helt eget badge, og selvfølgelig skyde med flødebollekanonen. 

Leg på plænen ved Jægersborg Bibliotek

Musik og tryl

Der er selvfølgelig også plads til trylleri, og hvem bedre en selveste Tryllenørden til at underholde de små? Du skal dog booke billet til showet, da der er begrænsede pladser. Du finder billetter længere ned på siden.

Vi slutter dagen af med koncert på Ibstrup Torv, når Gunni Duo spiller viser og byder op til dans. 

Tag familien og naboen under armen, og kom med til nogle hyggelige og festlige dag i Jægersborg!