Læseklub 7: Virginia Woolf
Virginia Woolfs berømte roman "Mrs. Dalloway" fylder 100 år i år.

Virginia Woolf (1882-1941) var et centralt medlem af kunstnergruppen Bloomsbury Group og var en pioner i benyttelsen af bevidsthedsstrøm (stream of consciousness) som fortælleteknik.
Vi skal læse tre af hendes ikoniske romaner, der alle er skrevet i denne særlige, sanselige og associative skrivestil med indre monologer, iagttagelser og refleksioner.
Vi lægger ud med hendes nok mest berømte roman, Mrs. Dalloway, som i år runder 100 år.
Læseklubben mødes anden torsdag i måneden kl. 10.00-11.30 på Gentofte Hovedbibliotek
Tilmelding
Tilmeldingen åbner den 11.august kl. 8.00, og du kan booke plads på linket herunder (deadline 1. september)
Mødedatoer
11/9: Velkomst – første bog udleveres
9/10: Mrs. Dalloway
13/11: Til fyret
11/12: Bølgerne