Læseklub 9: Kafkask - Processen 100 år

I 2025 er det 100 år siden, Franz Kafkas tidløse mesterværk "Processen" udkom.

Læseklub 9 Kafkask

Et værk, der har formet vores forståelse af magt, skyld og systemets labyrintiske uigennemskuelighed – og af udtrykket kafkask.

I denne læseklub tager vi afsæt i Processen og det kafkaske: Følelsen af at være fanget i regler uden logik og autoriteter uden ansigt, en verden, hvor sprogets betydning er i opløsning. 

Vi læser bl.a. Drømmenes palads af Ismaïl Kadaré, Fabrikken af Hiroko Oyamada og Koncerten af Kazuo Ishiguro – romaner om kontrol, fremmedgørelse og eksistentiel uro, hvor individet støder mod strukturer, der både er absurde – og alt for genkendelige. 

Læseklubben mødes anden tirsdag i måneden kl. 18.30-20.00 på Gentofte Hovedbibliotek

Tilmelding

Tilmeldingen åbner den 11. august kl. 8.00, og du kan booke plads på linket herunder (deadline 1. september)

Mødedatoer

9/9: Velkomst – første bog udleveres 

14/10: Franz Kafka: Processen 

11/11: Hiroko Oyamada: Fabrikken 

9/12: Ismaïl Kadaré: Drømmenes palads 

13/1: Kazuo Ishiguro: Koncerten 

10/2: Anna Kavan: Is 

10/3: Haruki Murakami: Kafka på stranden