Læseklub 14: Dorrit Willumsen

Dorrit Willumsen fejrer i år 60-års jubilæum som forfatter. I denne læseklub dykker vi ned i tre af hendes værker.

Dorrit Willumsen
Foto: Sara Galbiati

“Hos dukkedoktoren ligger de syge dukker på hylder. De venter på deres tur. De er stille og kolde.” 

Dorrit Willumsen (f. 1940) har udgivet en lang række romaner, digte og novellesamlinger og kan i år fejre sit 60-års forfatterjubilæum. 

Hun har skrevet flere klassiske og biografiske romaner, men også modernistiske og eksperimenterende bøger, der kredser om fremmedhed, længsel og kærlighed. Hendes tekster balancerer mellem det nøgterne, groteske og humoristiske – senest i romanen 13 ½ minut, der skildrer det skelsættende møde mellem en ung søgende mand og en dukke, der kan danse og synge – i 13 ½ minut. 

Læseklubben mødes tredje mandag i måneden kl. 11.00-12.30 på Gentofte Hovedbibliotek

Tilmelding

Tilmeldingen åbner den 11. august kl. 8.00, og du kan booke plads på linket herunder (deadline 1. september)

Mødedatoer

15/9: Velkomst – første bog udleveres 

20/10: Løg trækker tårer 

17/11: Tjeneren og hans søster 

15/12: 13 ½ minut