
Klassikerfokus på Dyssegård Bibliotek
I foråret var der fulde huse til foredragene om Jane Austen, Brontë søstrene og Virginia Woolf på Dyssegård Bibliotek, og vi fortsætter med flere klassikere resten af året.
Klassikere og fællesspisning
I efterårssæsonen vender vi blikket mod James Joyce, Ernest Hemingway og Herman Bang.
Lise Lotte Frederiksen, som er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab, fortæller med stor indlevelse og sans for detaljen om forfatterne og deres værker.
Som noget nyt er det muligt at deltage i fællesspisning efter foredraget, hvor snakken om værkerne fortsætter.
Café Henning leverer maden, og vi byder desuden på et glas vin.
Det er gratis at deltage i foredragene, men en madbillet koster 95 kroner. Når du booker din billet til foredraget, får du muligheden for at melde dig til fællesspisningen.
Fællesspisning og klassikerfokus: James Joyce
Lise Lotte gennemgår det helt særlige ved romanen og dens billede af Dublin, men kommer især ind på novellesamlingen Dublinfolk.
Fællesspisning og klassikerfokus: Ernest Hemingway
Hemingway var ved sin død i 1961 blevet et ikon, som den brovtende macho-mand med gråsprængt skæg, gerne med nedlagt storvildt ved sin fod.
Lise Lotte Frederiksen fortæller om forfatterskabet og tegner et mere nuanceret billede af forfatteren.
Fællesspisning og klassikerfokus: Herman Bang
Lise Lotte Frederiksen gør os klogere på forfatteren og nogle af hans store værker – fra københavnerromanen Stuk over kærlighedsromanen Ludvigsbakke til novellen Irene Holm.
Læseklub: De store klassikere
Som et resultat af foredragene har biblioteket på opfordring oprettet læseklubben De Store Klassikere, som man kan blive medlem af i det omfang der er plads til flere. Skriv til Helen Jagd Christensen (hjc@gentofte.dk) for at høre nærmere.